Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Er Nye Borgerlige Danmarks svar på Donald Trump?

»Det, Folketinget mest af alt har brug for i disse år, er partier, der seriøst og ansvarsfuldt er i stand til at finde løsninger.«

Formand for de de Nye Borgerlige Pernille Vermund og næstformand Peter Seier Christensen. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Olafur Steinar Gestsson

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, ligner ikke Donald Trump, hverken på frisuren eller i mængden af besynderlige angreb på udvalgte samfundsgrupper. Men hun og hendes parti indskriver sig i den samme politiske virkelighed, som det amerikanske præsidentvalg indvarslede i tirsdags. Og set med de briller kan hun ved næste valg få et stort antal mandater, som ingen meningsmålinger vil kunne forudsige overhovedet.

En af de store ligheder er, at Pernille Vermund udstikker politiske retninger. Forslag og planer, som umiddelbart lyder konkrete, men som ikke nødvendigvis har nogen gang på Jorden. Der er sendt håndfaste signaler, som mange kan glæde sig over. Om de så strider mod Grundloven, den økonomiske matematik og alverdens internationale konventioner betyder mindre. Som med Trump, skal vælgerne tilsyneladende tage Vermund alvorligt men ikke nødvendigvis bogstaveligt.

I dag indleder Nye Borgerlige sit landsmøde, og forud for det har partiet fremlagt en omfattende økonomisk plan, der overgår alle andre borgerlige partiers, når det gælder skattelettelser og beskæringer af offentlige udgifter. Skatter og afgifter skal sænkes for 121 milliarder kroner, og den offentlige sektor og overførselsindkomsterne skal barberes med 155 milliarder frem til 2025. Når det kommer til det mere konkrete med hensyn til, hvor der skal skæres, er planen mildest talt mangelfuld.

Rent parlamentarisk gør Nye Borgerlige, hvis de kommer i Folketinget, det ikke just nemmere at finde sammen i den borgerlige blok. Til gengæld tilbyder partiet en forfriskende kombination af meget liberal økonomisk politik, og en ekstremt stram udlændingepolitik, en kobling der kalder mindelser frem om det hedengangne Fremskridtspartiets anarkisme. Det er med til at gøre den politiske debat mere mangfoldig, efter at de politiske partier i mange år er blevet beskyldt for at klumpe sig sammen på midten og ligne hinanden alt for meget. Den borgerlige debat gnistrer i sine mange farver og har aldrig været mere levende end nu.

Det er det positive, der er at sige om Nye Borgerliges økonomiske plan. Den tegner en god retning, og partiet bliver mere helstøbt af at have flere varer på hylderne. Det negative er, at planen virker, som om den indholdsmæssigt er grebet ud af den blå luft og slet ikke forholder sig til detaljerne – eksempelvis hvilke dele af den offentlige sektor, der skal væk og hvordan. Det bør man kunne tage en åben politisk diskussion om: Flere forsikringer? Mere brugerbetaling? Mere optjening? Eller er der områder af den offentlige service, som ikke skal være der i fremtiden?

Nye Borgerlige må kæmpe sin kamp, men det Folketinget mest af alt har brug for i disse år – ikke mindst i den blå blok – er partier, der seriøst og ansvarsfuldt er i stand til at finde løsninger på de udfordringer, som Danmark står over for. Det kræver vilje til kompromiser, evne til at se de store linjer og forståelse for de økonomiske og parlamentariske dynamikker. Det store skræmmebillede er den handlingslammelse, som ramte Folketinget med hyppige valg og en lignende atomiseret venstrefløj i 1970erne. Det er svært at se behovet for endnu et parti, der stiller sig på sidelinjen med højt hævede faner og en stribe nye ultimative krav.