Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Er jeg et blålys og en bedrager?

Soulaima Gourani. Fold sammen
Læs mere

De sidste dage er flere af mine nuværende og tidligere forretningspartnere, tidligere kunder og sågar min gamle VL gruppe 64 blevet kontaktet af journalister, som er begyndt at endevende mit liv for at »finde noget på mig.«

I forbindelse med Valentinsdag 14.02 skrev jeg et debatindlæg, som skulle udløse en debat om moderne kærlighed, karriere og kønsroller. Min kronik blev besvaret med spørgsmål om, hvor jeg havde min viden fra, af de to selvstændige kommunikationskonsulenter (Jørgensen og Munter kronik i Berlingske 26.02.14). Debatten skiftede hurtigt fra at handle om emnet til at handle om mig. Om jeg er et blålys, om jeg er en bedrager, kan jeg noget.

Debatten fortsatte på sociale medier - var min empiri ikke tidssvarende/repræsentativ for dansk målestok. På Facebook beskyldte man mig for at have plagieret.

Det er nok her, den store misforståelse er opstået: Da jeg udgav »10 grunde til at undgå en karrierekvinde« i Berlingske (14.02.14), var det med tydelig angivelse af, hvad klummen er inspireret af, inklusiv kildeangivelse. Linket blev bortredigeret af avisen, og det har Berlingskes debatredaktion efterfølgende beklaget. Det var en ret banal misforståelse. Men pokker tog ved sagen.

Det har ført til, at jeg nu på sociale medier bliver sammenlignet med Stein Bagger, Anna Castberg og Milena Penkowa. Dette af personer i og med adgang til medierne, der sår tvivl om min troværdighed. Journalistisk forstår jeg godt, at det vil være en god historie. Men det er grove beskyldninger, og folk går endnu videre end det. De beskylder mig for at være en bedrager, der intet erhvervsfundament har at stå på.

Det er faktisk helt OK at synes, at jeg ikke er dygtig. Jeg har aldrig påstået, at jeg har bygget min karriere på en revolutionerende erhvervskarriere, jeg har ikke lavet hverken Facebook, Apple eller reddet Lego. Derfor er det også lidt mærkeligt at opleve, hvordan mit fundament bliver draget i tvivl, for mit budskab og ærinde har altid været et andet end regulær »old school« ledelse af C20-virksomheder.

Jeg skriver og taler om modgang, hvordan man kan bruge både fyringer (jeg har oplevet tre af dem) og nederlag til fornyet energi og kraft. Jeg taler om, hvordan man rejser sig, finder nye veje, nye muligheder, og hvordan man skaber plads til dem, der ikke er helt perfekte eller kurante fra støbeformen.

Jeg har virkelig brugt den ros, jeg har fået af andre - både af stolthed og som markedsføringsargument for min foredrags- og rådgivningsvirksomhed. Så ja, jeg har virkelig mange referencer.

Jeg har faktisk altid tænkt »jo flere jo bedre«. Det hele skulle med. Jeg er vildt stolt af de priser jeg har fået, og viser dem stolt frem. På den måde tror jeg, at jeg er kommet til at virke pralende. Og alle mine referencer - nogen ser det måske som om jeg pynter mig med mange fjer, og med så mange MÅ nogen af dem være lånte!

I Danmark kommer jeg måske til at virke mystisk, overdrevet, i en kultur der helst ser et vist mådehold eller »gåen stille med dørene«, særligt med selvros. Det er måske også derfor, jeg er kommet til at vække så megen irritation.

I sidste ende står det enhver frit for at vurdere, om jeg har talent, kompetencer, eller om jeg er varm luft. Det er lidt ligesom en terapeut eller en sexolog. Det er svært at svare på, hvad det konkret er, de gør, som virker. Jeg er i hvert fald glad for, at der er så mange, der kan bruge mine erfaringer.

Vi har brug for en ordentlig debat. Vi har brug for nogle, der tør smide benzin på bålet, vise den brændende platform og turde gå gennem ild og vand for en bedre fremtid.