Er hemmelighedskræmmeriet virkelig det værd?

Man bør stille to spørgsmål i sagen om Lars Findsen, mener Leif Hove-Donbæk.

»Selv hvis man antager, at Findsen er skyldig i alt og har skadet danske interesser, hvad gør det så ved danske interesser, at en sag som denne kører i offentligheden?« skriver Leif Hove-Donbæk. Celina Dahl

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Findsen-sagen, eller med flere ord og mere præcision sagen om hjemsendelsen og sigtelsen mod tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen, eksploderede (igen) i sidste uge, da Berlingske kunne afsløre at en del af grundlaget for mistilliden til Findsen angiveligt er hans sexliv, kombineret med nogle historier om lemfældig omgang med kasserede cykler.