Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Er forskningsfriheden afskaffet?

Peter Kemp: Man fyrer da filosoffer

Peter Kemp - Professor emeritus i filosofi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Det har vakt stor international opsigt, at dekanen for DPU, Aarhus Universitet, Lars Qvortrup ønskede at fyre tre filosoffer. Han er nu kendt som den danske dekan, der slagter filosoffer. Men sagen drejer sig ikke bare om nogle afskedigelser og animositet over for filosoffer. Den handler om en hidtil udansk undertrykkelse af forskningsfriheden, som man ellers troede var sikret ved universitetslovens § 17, stk. 2, der siger:

»Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. I den tid, hvor de videnskabelige medarbejdere ikke er pålagt sådanne opgaver, forsker de frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer.« En institutleder skal i øvrigt ikke vurdere denne forskning, det sker i fagkyndige udvalg.

De tre, som dekanen ønskede at afskedige (den ene måtte han senere opgive at fyre, fordi den sociologiske faggruppe bad om at få ham) var ikke pålagt nogen forskningsmæssige opgaver af institutlederen og skulle derfor kunne forske frit inden for universitetets forskningsmæssige rammer. Disse rammer var blevet defineret i en institutkontrakt og dens bilag, som gav rigelig plads til fri forskning.

Ikke desto mindre bebrejdede dekanen på sin blog 21. april de tre filosoffer, »at de i deres forskningspræsentationer eller i deres hidtidige og nuværende forskning ikke behandler pædagogisk-filosofiske grundtemaer og problemstillinger som deres primære eller væsentligste forskningsinteresse.«

Institutlederen fremførte samme dag i varslingerne om afskedigelse nøjagtig samme anke over for dem, og konkluderede, at de »kun i meget begrænset omfang har leveret eller publiceret relevant filosofisk-pædagogisk forskning.«

Nogen må have fortalt Lars Qvortrup, at denne begrundelse for afskedigelserne sikkert strider mod universitetsloven, og siden sagen kom frem i pressen, har han på forskellig måde benægtet, at relevanskriteriet har spillet nogen rolle.

Sidst har han på sin blog 21. juni advaret imod »mudderkastning i medierne« og hævdet, at i denne sag er »økonomi og relevans blevet blandet i den offentlige debat«. Som om det ikke var ham selv, der fra første færd blandede dem sammen! Havde han så blot nøjedes med en økonomisk begrundelse for at halvere den filosofiske faggruppe, havde det ikke anfægtet princippet om forskningsfrihed. Men det har han gjort ved at fælde dom over enkelte forskeres konkrete arbejder. Og afskedigelsesbrevene til de to fyrede fastholder da også den oprindelige begrundelse, hvad man er nødt til, da afskedigelserne ellers er helt vilkårlige. Det truer imidlertid alle danske forskeres arbejde på universiteterne.

Som bekendt er det slemt at begå en fejl, men endnu værre at benægte, at man har gjort det.