Er EU 2.0 blot en dårlig indkøbsforening?

Covid-19 har på ny udstillet hullerne i det europæiske projekt. Diskussioner om solidaritet, ansvarlighed og retfærdighed truer unionens eksistens.

»Europas rolle som global spiller har aldrig været mere vigtig, som garant for multilaterale systemer, som modvægt til supermagtkrigen mellem Kina og USA og som et fælles politisk projekt, der forankrer, hvad vi ved, der virker: Samhandel, retsstat, ejendomsret og demokrati,« skriver Steen Jakobsen. PHILIPPE WOJAZER

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Kriser er normalt noget, der samler os. Mens presset er størst, åbnes muligheden for at rykke sammen og danne en fælles forståelse eller på nudansk, en platform. Tendensen har været tydelig, når man eksempelvis ser på statslederes opbakning under coronakrisen, hvor langt de fleste buldrer frem i meningsmålingerne, men alle baseret på et »nationalt beredskab« og agenda.