Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Er den politiske debat blevet usund?

Esben Schjørring: Aldrig har der været så mange politiske debatter og dueller. Men er de konstruktive nok. Berlingske tager debatten med retorik-professoren, spindoktoren og politikeren.

Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Der er for mange spin-uskikke og overdrevne følelser i den danske politiske debat. Det mener retorik-professor Christian Kock, der netop har udgivet bogen De svarer ikke - fordummende skikke i den politiske debat. Her kritiserer han et debatklima, hvor politikerne sidder i hver sin skyttegrav og kun tænker på at få hinanden ned med nakken, men glemmer sagen. Konsekvensen er, at vælgerne ikke bliver klogere på samfundet, og at demokratiet ikke frembringer løsninger på samfundets problemer:

»Vi kan ikke længere identificere os med en bestemt klasse eller ideologi og så stemme derfra. I dag skal man forholde sig til mange komplekse ting - nye teknologier, klimaproblemer, finanskriser - hvor der altså er flere end to sider af en sag, og hvor vi virkelig har brug for en debat, der gør os klogere. Og det får vi i mange tilfælde ikke i dag.«

Christian Kock ser værdikampen og særligt debatten om indvandrere som skoleeksemplet på en dansk debatkultur, der er gået galt.

»Den gik galt fra starten i 1983, hvor der blev lavet ny udlændingelovgivning. Søren Krarup kom frem med nogle bekymringer og indvendinger, men udtrykte dem hysterisk og aggressivt og talte om Danmarks undergang og landsforræderi. Det gjorde, at de, der skulle have lyttet til ham, vendte det døve øre til, fordi de fandt det for skørt. Begge parter har i høj grad mistænkeliggjort hinanden, tillagt hinanden holdninger man ikke har, lavet grove generaliseringer og opstillet et falsk 'enten-eller'.«

Vælgerne får ikke en kæft ud af det

Kock peger også på sagen om de afviste asylansøgere i Brorsons Kirke, hvor Birthe Rønn Hornbech sagde, at Bedsteforældre for Asyl kun forsvarede dem af selvgodhed, mens hendes kritikere anklagede hende for at nægte dem asyl af ren ondskabsfuldhed og sadisme.

»Det er langt ude, at der skal flyve den slags gennem luften. Det vigtige ved en politisk beslutning er ikke folks motiver - det er dens virkninger.«

Hvorfor har vi fået den debatform?

»Når medierne kører med 24-timers nyhedsdækning, skal der hele tiden ske noget nyt. Og så laver man historier med korte polariserede budskaber, der gør politik til en kamp mellem personer og blokke. Der er selvfølgelig også nogle psykologiske mekanismer, som vi kender fra skænderier mellem fx ægtefæller - her hidser man sig også op og bruger ufine tricks, fordi man føler sig uretfærdigt behandlet.«

Men et skænderi kan vel også være meget godt som en slags ventil?

»For ægteparret ja. Men den politiske debat er ikke til for politikernes skyld, men for vælgernes. Og det giver ikke vælgerne en kæft, at politikerne river hovedet af hinanden. Det kan højst have en slags underholdningsværdi ligesom at se nogle damer, der slås i mudder - men så hellere det , end at se politikerne skændes.«

Men politik er vel også følelser og konflikt ?

»Det er klart, at vores holdninger og værdier har noget at gøre med følelser. Men følelser skal ikke fordreje fakta og finde ting, der ikke er der. Der var fx stor opbakning i den amerikanske befolkning til Irak-krigen, fordi man ville hævne sig efter 9/11 - og det er helt legitimt at være rasende over 9/11, men dermed er det jo ikke bevist, at Saddam Hussein havde noget med det at gøre. Og det havde han efter alt at dømme ikke. Dér spillede følelser en forkert rolle.«

DF: Politik er følelser

Dansk Folkepartis pressechef Søren Søndergaard er knap så pessimistisk som Christian Kock. Og i Søndergaards optik har de seneste års værdidebat været præget af store følelser, netop fordi det har handlet om følelser.

»Det synes jeg er helt legitimt. Det så man også, da Anders Fogh Rasmussen skrev sin 'får og bukke-kronik', eller da han revsede samarbejdspolitikken - der var rationale bag, men også meget pathos og det skabte masser af postyr. Kan du give rationelle argumenter imod samarbejdspolitikken? Ja - men det kan du også den anden vej rundt. Men du kan overbevise folk ved at tale med stor følelsesværdi om den del af danmarkshistorien.«

Hvor meget opdyrker I konflikt og følelser?

»Det er klart en politisk strategi. Men politik er et langt stykke af vejen følelser, og politiske holdninger hos vælgerne skabes gennem konflikt. Ergo skal man opsøge konflikterne med dem, der vil noget andet, og man skal spille på de følelser, folk har. Forskellene skal være så store, at folk kan føle dem - og det dyrker vi . Vi dyrker det, at der er nogle, der er imod det Danmark, som DF gerne ser for sig. Men selvfølgelig skal argumenterne være på plads, og man skal ikke sige noget forkert bare for at vække følelser.«

Men er du enig med Kock i, at der er eksempler på, at folketingsmedlemmer fra DF har skruet for højt op for retorikken?

»Ja, fuldstændig. Men det gælder alle partier. Som pressechef skal jeg sikre en overensstemmelse mellem det, partiet siger, man vil gøre, og måden, man vil gøre det på, og forhindre det, nogle vil kalde skingert. Den balance kan tippe indimellem - både i DF og i alle andre partier.«

Men kommer man ikke hurtigt så langt fra hinanden, at man ikke kan lave en løsning?

»Jeg forstår godt præmissen. Men jeg er ikke enig. Se på Reagan - han er en af de største fredsstiftere i verden. Han var en høg, nærmest konfliktskabende, men alligevel skabte han løsninger. DF har igennem de sidste ti år haft en meget skarpsleben retorik, men har også været løsningsorienteret og har været med i alle større forlig og reformer. Der er ikke en modsætning mellem at have en skarp retorik, tydeliggøre konflikter og så at være konstruktiv.«

K-ordfører: Det er et demokratisk problem

Men hvad med politikerne selv? De Konservatives nye politiske ordfører Carina Christensen giver Christian Kock ret i, at nyhedsdækningen på nettet og på TV gør debatten mere hård og polariseret.

»Jeg savner den tid, hvor flere danskere havde avis og mere tid til refleksion. Det er sørgeligt at flere og flere kun henter deres informationer fra korte indslag på TV. Jeg kan godt være bekymret for alsidigheden i debatten.«

Så du er enig med Kock i, at debatten i dag ikke gør folk klogere på politik?

»Det er jeg bestemt. Det er et demokratisk problem - partierne må tage en snak om, hvordan vi sikrer, at det ikke bare bliver hurtige, smarte bemærkninger, der når ud til vælgerne, så der også bliver plads til den gode dialog, der ofte er mellem partierne. Der bliver lavet masser af brede forlig, men hvis man spørger danskerne, tror de ikke, at det passer, fordi der er så meget fokus på uenighed.«

Men kunne du forestille dig K kommunikere på samme måde som DF?

»Nej. DF er gode til at tale til lige netop deres vælgere, men vi ville ikke blive belønnet af vores vælgere ved at opsøge konflikter og tale til følelserne.«

DIN MENING: Har vi en god debat i Danmark?