Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Er De også træt af globa­lisering?

Globaliseringen skaber en utopisk forestilling om forenet "menneskehed" hinsides nationen.

SUDAN-DARFUR-REFUGEES-WORLD-FOOD-DAY
Globalisering er med til at skubbe til dårlig samvittighed over problemer, som det enkelte menneske ikke kan løse. Arkivfoto: Mustafa Ozer/AFP Fold sammen
Læs mere
Foto: MUSTAFA OZER

En bestemt følelse har i de senere år mere og mere bemægtiget mig. Jeg er blevet træt. Globaliseringstræt. Jeg tror, jeg deler følelsen med flere og flere. Globaliseringskritikken er i hvert fald ikke længere kun et marginalt venstrefløjsfænomen. Brexit, Trump og de mange højrepartier i Europa er vidnesbyrd herom.

»Vi skal være globale,« siger man. Danmark, danskerne og det danske sprog er åbenbart blevet for snævert. Så man ønsker det danske sprog udskiftet med engelsk på uddannelserne. Statsministeren var i sin nytårstale jo også så stolt af, at hans søn hele tiden taler engelsk med sine venner, også når der ikke er grund til det, og taler engelsk lige så godt – eller skidt – som dansk. Gab!

Hvorfor ikke bekymre sig om dansk, kultivere det, bevare det, aflokke dets hemmeligheder? Gøre sig bedre? Dansk er dog vores modersmål, som vi burde have øre for, ligesom vi burde have ild for fædrelandet. Men har vi det?

Tag Venstres næstformand, finansminister Kristian Jensen, der i onsdags her i avisen gjalder: »Hurra for globaliseringen!« Han hylder stadig transnationale institutioner som EU og vil omfavne hele den grænseløse verden.

Lad os derfor kaste et kritisk blik på globaliseringen og begynde med de økonomiske konsekvenser.

Mange har ganske enkelt ikke gavn af globaliseringens neo-liberalisme. De er »globaliseringens tabere«.

Forarmet og kedelig

Men der må åbenbart ikke forekomme nationale reguleringer. Ikke blot fri bevægelighed af varer og kapital, men også af personer, er den politiske topprioritering. Det har ikke blot ført til forarmelse af underklassen, men også til masseindvandring med uoverstigelige integrationsproblemer.

Globaliseringen gør også verden kedeligt ensartet. Alle varer ligner hinanden, tøj, musik, mad, og findes der stadig noget eksotisk, bringes det hastigt til landet, så dybe kulturelle traditioner kan forbruges – opbruges – i den multikulturelle bazar. Det gør også fornøjelsen ved at rejse mindre. Der findes i øvrigt ikke den plet på Jorden, der ikke er blevet »opdaget« og spoleret af masseturisme.

Man burde bekymre sig om globaliseringens negative indvirkning på sjælen. For hvis man er uden det fornødne sjælelige filter, der kan frafiltrere globaliseringens værste excesser, bliver man syg, i det mindste træt.

Noget af det værste er det, den tyske filosof Rüdiger Safranski har kaldt fjern-etikken i fjern-synets tidsalder. Det har Safranski skrevet om i en bog, hvor han i titlen spørger: Hvor meget globalisering »tåler« mennesket? Ikke meget, mener han, for man kan netop tage skade på sjælen.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Globaliseringen belaster nemlig mennesker med dårlig samvittighed, for vi vil gerne redde hele verden. Vi skal jo være »verdensborgere«. Alle fjerne katastrofer og konflikter rykker tæt på og kræver vores deltagelse. Også selv om vi ikke er personligt skyld i dem og ikke kan løse dem. Forsøger vi endelig på det, f.eks. ved at befri fremmede folkeslag for onde undertrykkere, ender det galt. Fra Irak til Libyen. Vores immunforsvar er gået ned. Mange har ikke engang tid og kræfter til at sørge ordentligt for deres børn og venner.

Vi er fanget i nettet

I dag er vi alle forbundet gennem internettet. Vi er, så at sige, havnet i »nettet«, hvor vi spræller, uden at nogen har egentlig skyld og ansvar. Nettet er vor tids dominerende symbol: Internettet fanger os i globaliseringens fængsel.

Globaliseringen skaber en utopisk forestilling om en forenet »menneskehed« hinsides nationen. Grænserne skal nedbrydes.

Men verden er ikke et univers, verden er et plurivers. Vi er forskellige som folkeslag, og det er både spændende og kan føre til konflikt, ja, fjendskab. Det autentiske, det, vi for alvor er forbundet med, vil altid være afgrænset. Det gælder mig selv, min familie og min nation. Desuden findes der ikke noget kollektivt subjekt, der kan handle på »menneskehedens« vegne.

Endelig skaber globaliseringen surrogatfællesskaber via de sociale medier. Vi bilder os ind, at vi er lige så gode venner med dem, vi aldrig møder, som med dem, vi møder regelmæssigt med ansigt til ansigt-kontakt. I virkeligheden skaber globaliseringen et klaustrofobisk rum, hvor vi på en udmattende måde er rykket tæt sammen der, hvor alting hele tiden kommer til dig uden forsinkelse. Du er endelig samtidig med hele globen!

Globaliseringen gør os på én gang trætte, hysteriske, ængstelige, stressede og irritable, fordi massemedierne bringer en overophedning af unødvendige informa­tioner ind i vores verden. I stedet bør vi drage omsorg for »hjemstavnen«. Med Safranskis ord: »Ryd en lysning i civilisationens tykning, i den globale skov af tegn, som »informationsjunglen« lukker om dig. Så kan du leve et liv i nærvær og konkret ansvarlighed«.

Kasper Støvring er kulturforsker, ph.d.