Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Enhedslistens Robin Hood

Lisbeth Knudsen: Enhedslistens medieordfører, Per Clausen, er en mand med en særlig Robin Hood-drøm på medieområdet.

Lisbeth Knudsen, Ansv. chefredaktør Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En politik som desværre må tages alvorligt, fordi hans parti nu er en del af regeringens parlamentariske grundlag. Han mener som de lovløse svende i Sherwood-skoven fra romanen, at man skal blæse på enhver form for regler. Det være sig konkurrenceretlige regler og meget andet på et frit, kommercielt mediemarked. Alt sammen for at jagte de stygge privatejede medievirksomheder, der er aktieselskaber, og som tillader sig det helt odiøse at tjene penge til deres aktionærer for til gengæld at få risikovillig kapital til rådighed til at skabe flere tusinde journalistiske job og en professionel journalistik af høj standard samt en stor mangfoldighed af dagblade i det lille dansksprogede område. Man forstår godt, at det virkelig er fjernt for Per Clausen at tænke klart, når hans foretrukne avis, Arbejderen, er ejet af Kommunistisk Parti, og hans værste fjendebillede tilsyneladende er Berlingske-koncernen ejet af et børsnoteret britisk selskab. Sammen med de øvrige regeringspartier er Per Clausen i gang med at forberede en reform af mediestøtten. Det er der bestemt brug for. Tiden er løbet fra den gamle distributionsstøtte fra før internettet og opfindelsen af iPad’en. Et udvalg under ledelse af den tidligere konservative finansminister, Henning Dyremose, fandt frem til et godt kompromis i efteråret. En nyfortolkning af mediestøtten og et forslag om at erstatte distributionsstøtte med produktionsstøtte og sammenkoble støtten direkte med den demokratiske opgave, som medierne har.

HVORFOR SKAL DER OVERHOVEDET være en økonomisk støtte til den kommercielle mediebranche? Fordi de samme politikere indtil videre har besluttet sig for at skævvride det danske mediemarked med en milliardstøtte til DR og til TV 2s regioner, en banksikkerhed for TV 2/Danmark samt en millionbevilling til Radio 24syv, som Berlingske Media selv er med til at drive. Fordi de danske politikere har ladet DR og TV 2 gå ind på nye, kommercielt interessante græsgange på web- og mobil-området i direkte konkurrence med privatejede erhvervsvirksomheder. Og fordi over 70 procent af danskernes nyhedsproduktion stadig kommer fra de trykte aviser, som bl.a. Berlingske Media repræsenterer med tre landsdækkende aviser samt syv helejede og to delejede lokale aviser. Skulle Per Clausen og andre være i tvivl om, hvad mediestøtten bruges til, så er det meget nemt at svare på. Pengene går til at sikre lokale og nationale nyheder af høj kvalitet. De går til at sikre et lille sprogområde som det danske en levende demokratisk debat. De går til at sikre mangfoldigheden i det danske mediebillede, så også mellemstore og små byer i Danmark kan opretholde deres egen avis og egen nyhedsproduktion. Pilles der ved den nuværende mediestøttes fordeling, så skal der ikke meget til, før vi kommer til at se avislukninger i Danmark. Det har en demokratisk konsekvens. Robin Clausen er ligeglad. Han vil have støtten omfordelt fra de erhvervsvirksomheder, som i dag sikrer konkurrence til det massive statslige medieejerskab, til små nye digitale iværksættere. Men det er ikke disse virksomheder, som driver demokratiets grundforsyning af nyheder og debat og lønner dygtige, professionelle journalister.