Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Engelsk har intet med parallelsamfund at gøre

Christine Antorini Fold sammen
Læs mere

Man skulle tro, det var en 1. april-spøg, som Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti er ude med i Berlingske 6. december. Men det er desværre rigtig nok. Dansk Folkeparti mener virkelig, at det skader det danske samfund, at man kan engelsk, træner det i skolerne, anvender det på de videregående uddannelser og taler det på danske arbejdspladser eller der, hvor man bor.

Dansk Folkeparti har også fremsat et beslutningsforslag, der skal pålægge regeringen at indføre navnepoliti over for samtlige uddannelsessteder i Danmark, der har tilladt sig ikke at kalde sig et dansk navn. Slut med Copenhagen Business School CBS, Tech College Aalborg og UCC, University College Capital.

Det er fair nok at diskutere de nogle gange meget eksotiske navne, uddannelsessteder vælger. Men det skal der selvfølgelig ikke lovgives imod.

Engelsk er det fremmedsprog i Danmark, der binder flest mennesker sammen. Det giver os et fælles sprog som forudsætning for at skabe fællesskaber – uanset hvor vi kommer fra. Det er bl.a. også derfor, at vi med folkeskolereformen besluttede at fremrykke engelsk til 1. klasse for alle elever. Det er vigtigt, at vi alle kan mindst ét fremmedsprog rigtigt godt. Det støttede DF i øvrigt dengang.

At kalde det risiko for parallelsamfund, at man taler engelsk med hinanden, er helt ude i hampen. Parallelsamfund er, når man lever med værdier, der strider imod de danske værdier, som jeg vil minde DF om også er de borgerlige rettigheder. Det er, når nogle f.eks. ikke respekterer ligestilling mellem mænd og kvinder, accepterer vold i hjemmet og mod børn, fordømmer seksuelle minoriteter, udøver social kontrol og modarbejder, at det danske samfund bygger på, at vi alle respekteres og bidrager til at udvikle vores fællesskaber og demokrati.

Det er derfor, at vi i Socialdemokratiet f.eks. ønsker at forhindre de muslimske friskoler, der ikke lever op til de danske demokratiske værdier. Det er at opbygge parallelsamfund, og flere af dem er også blevet lukket nu af Undervisningsministeriet. Men det giver ingen mening at kalde mennesker, der taler engelsk med hinanden, for parallelsamfund. Eller fordømme andre for deres sprog, nationalitet eller religion, hvis de lever op til de danske værdier, demokrati og bidrager til samfundet.

Når det er sagt, er det også afgørende, at alle børn lærer det danske sprog godt så tidligt som muligt. Det er vores modersmål og hovedsprog, og det er fundamentet for at kunne dele holdninger, værdier og fællesskaber med hinanden – og for børn at kunne blive så dygtige som muligt i folkeskolen og få gode muligheder videre i livet. Men det danske sprog skal suppleres med flere fremmedsprog, da vi heldigvis er en del af en global verden og skal kunne kommunikere med mange forskellige slags mennesker. Også på danske arbejdspladser, på uddannelsessteder – og i vores lokalområde.

Christine Antorini er MF (S).