Eneherskeren mangler viden og ydmyghed

Ruslands angreb på Ukraine går åbenbart ikke helt efter planerne. Og det er måske Putins egen skyld – fordi han har gjort sig selv og Rusland til det autokrati, vi nu ser.

»Mere grundlæggende står eneherskeren, der vil bestemme alt, over for den udfordring, at der ofte slet ikke er én og kun én rigtig løsning på ethvert tænkeligt kollektivt problem,« skriver Peter Kurrild-Klitgaard, professor og ph.d. Sergei Karpukhin / Reuters / Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Ruslands erobring af Ukraine skulle ifølge efterretningskilder kun have taget maksimalt en uge, og man var så sikker på hurtig sejr, at man efter få dage kom til at poste en sejrserklæring. I stedet har krigen nu raset næsten fire uger, og aggressorerne er endnu langt fra at have noget, der ligner kontrol, alt imens de har lidt massive tab, blandt andet på grund af dårligt udstyr og skidt strategi.