»Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, der tænker for mig; en mentor, der er min samvittighed; en læge, der fortæller mig, hvad jeg skal spise, og så videre, behøver jeg jo ikke selv anstrenge mig. Der er ikke behov for at tænke, hvis blot jeg kan betale. Så kan andre overtage det kedsommelige arbejde for mig.«

Ordene har jeg ændret en ganske lille smule af hensyn til Deres bekvemmelighed. Men ellers er de skrevet i 1784 af selveste Immanuel Kant. De indgår i hans besvarelse af spørgsmålet: »Hvad er oplysning?« – der i øvrigt helt generelt bestemmes som »menneskets udgang af sin selvforskyldte umyndighed« som følge af åndelig dovenskab og manglende mod til at se sandheden i øjnene.

Jeg kom til at tænke på Kant forleden, mens jeg læste mig igennem en skrivelse fra regeringen, hvori det hedder, at »nutidens gymnasieelever står over for en verden og et arbejdsmarked i hastig udvikling« og at »den traditionelle dannelsestænkning er udfordret af samfundsudviklingen og den enorme strøm af viden og information«.

Til imødegåelse af disse udfordringer skal fremtidens gymnasieelever udsættes for »styrket fokus på elevernes innovative kompetencer«. Der skal være »tydelige mål for elevernes digitale kompetencer«, »styrket fokus på elevernes globale kompetencer« og sidst, men ikke mindst »styrket fokus på elevernes karrierekompetencer«.

Påstanden om, at »nutidens gymnasieelever står over for en verden og et arbejdsmarked i hastig udvikling« er en påstand, som i den grad fortjener at blive sat i perspektiv.

Tag for eksempel året 1903. Det år vedtog Rigsdagen en glimrende gymnasiereform, som mange af læserne sikkert har nydt godt af.

For det første tillod den piger at gå i gymnasiet. For det andet skabte reformen grundstrukturen med en matematisk-fysisk linje, en nysproglig linje og en klassisksproglig linje. Og for det tredje indførte man oltidskundskab – så mat-fys’erne og de nysproglige ikke skulle blive snydt for alle de herlige ting, klassikerne fordybede sig i.

Det interessante er, at det år, gymnasiereformen af 1903 blev vedtaget, også var et år, hvor man kunne sige, at »nutidens gymnasieelever står over for en verden og et arbejdsmarked i hastig udvikling«.

For eksempel blev flyvemaskinen opfundet i 1903. Et par år senere ville den specielle relativitetsteori blive offentliggjort. Og så var hele Danmark i øvrigt ved at forvandle sig til et industrisamfund.

I 1903 forandrede verden sig med andre ord mindst lige så hurtigt og dramatisk, som den gør i dag – hvis ikke endda mere dybtgående og gennemgribende.

Det, der har ændret sig, er derfor ikke verdens forandringstempo, men Undervisningsministeriets reaktion på det.

I 1903 tyede man til Immanuel Kant og en betoning af, at mennesket skulle lære at tænke selv. I dag skønner man, at de unge mennesker nok er bedre tjent med en hoben floskler, der kunne være taget fra en hvilken som helst power point på et hvilket som helst kursuscenter et hvilket som helst sted i konsulentdanmark.