Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

En stråmand om sundheds-ulighed

»En del af manipulationen i indlægget fra de tre består i at nævne nogle pointer, som i sig selv er rigtige nok, men bare ikke svækker Cepos’ analyse.«

Otto Brøns-Petersen, Cepos Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er en ærlig sag, at dele af fagbevægelsen gerne vil have uens pensionsalder. Men det kan ikke begrundes med en generel stigende ulighed i sundhed. Og det angreb på Cepos’ analyse af faldende ulighed i sundhed, som Dennis Kristensen (FOA), Jes Vilhelmsen (AE-rådet) og Henrik Brønnum-Hansen (KU) fremsatte i Berlingske tirsdag, var langtfra en ærlig sag. Der var tværtimod tale om en ren stråmand. De opstillede en fuldstændig hjemmestrikket beregning, men kaldte den »Cepos-metoden«, skød den ned og tillod sig endda at beskylde os for »fiflerier med fakta«.

Hvad drejer det sig om? Det handler om, hvor store forskelle der er på danskernes levealder, når vi dør. Bliver forskellen større eller mindre? Cepos’ analyse viser, at for befolkningen under ét er forskellen støt faldende siden 1986. Det passer meget dårligt med det billede, AE-rådet tegner af stigende ulighed. Rådet sammenligner en gruppe af faglærte og en gruppe af ufaglærte og siger så: Levealderen vokser hurtigere for de faglærte.

Problemet med at opdele befolkningen i arbitrære grupper er, at sammensætningen af dem ændrer sig over tid. Derfor kommer man delvis til at måle ændringen i sammensætningen i stedet for ændringen i levetid. Det problem kan man så vidt muligt undgå ved at se på alle under ét. Det gør AE-rådet i øvrigt også selv, når det taler om forskelle i indkomst.

Problemet med at bruge grupper, som ændrer sammensætning over tid, forstærkes, når en del af ændringen ligefrem er drevet af bedre sundhed. AE-rådet tæller kun personer over 30 år med. Men da færre og færre dør, inden de fylder 30, er der flere og flere »dårlige liv« med i AE-rådets grupper.

I stedet for at forholde sig til dette problem opstiller de tre et regnestykke, hvor de i den grad foretager selektiv udvælgelse: Kun kvinder, kun over 30 år og kun »ufaglærte« og »akademikere«. Dernæst kalder de det »Cepos-metoden«, så læseren må tro, den stammer fra os – til trods for, at vi aldrig har foretaget dette regnestykke og tværtimod kritiserer arbitrær opdeling.

Stigende ulighed i sundhed er en myte

Da metoden fører til et ikke-plausibelt resultat, mener de at have tilbagevist vores pointe: »Det fejlagtige resultat skyldes, at der med Cepos-metoden ikke tages hensyn til aldersforskellen mellem de to befolkningsgrupper,« skriver de frejdigt og glemmer, at de oven for er kommet til korrekt at citere Cepos-analysen for »Set under ét falder befolkningens ulighed i sundhed målt ved livslængde«.

Det ville være godt, hvis de ville forholde sig til den metode, vi rent faktisk anvender. Men så ville de ikke kunne påstå, at »Al forskning i danskernes levealder har vist, at den sociale ulighed vokser.«

En del af manipulationen i indlægget fra de tre består i at nævne nogle pointer, som i sig selv er rigtige nok, men bare ikke svækker Cepos’ analyse. Samt nogle pointer, som gælder alle analyser af denne type, inklusive AE-rådets – og som i øvrigt er udførligt diskuteret i Cepos’ analysenotat. Læseren opfordres til at læse notatet selv.