Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

En selvmorder tænker ikke på en stakkels lokomotivfører

Abir Al-kalemji. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Debatten raser, efter at standupkomikeren, Lasse Rimmer, udtalte, at depressive, der begår selvmord ved at kaste sig ud foran et tog, er »lavet af lort«. Udtrykket har vakt forargelse, ikke mindst hos pårørende til mennesker, som har taget deres deres eget liv.

Det er uden tvivl et uheldigt formuleret budskab. Den underliggende mening tilgodeser den uskyldige lokomotivfører, der passer sit arbejde, men ender med at svine den psykisk syge til og tillægge vedkommende motiver og egenskaber, som han/hun næppe besidder. Man kan sagtens udtrykke sympati med dem, det går ud over ved en selvmordshandling, uden at nedgøre depressionsramte. Når folk begår selvmord, er de ofte svært deprimerede og ude af stand til at konsekvensberegne eller række ud efter hjælp. De kan være psykotiske, uden evne til at realitetsbedømme. De kæmper ofte alene og befinder befinder sig i et håbløshedens mørke, indtil de ikke ser anden udvej end at gøre en ende på det hele. De kan hverken tænke på den stakkels lokomotivfører eller deres familie. Det drejer sig ofte ikke om en kalkuleret plan, men om en affekthandling, der næppe planlægges eller kan opfattes som et »valg«. Det er bl.a. derfor, at suicidalt truede typisk tvangsindlægges, da de kan være til fare for sig selv eller/og andre, og de er ude af stand til at træffe gennemtænkte beslutninger. De er ganske enkelt for langt nede i skidtet til at tage hensyn. Deres grundsygdom driver dem til uforsvarlige handlinger – og de er sjældent tilregnelige i gerningsøjeblikket.

De er med andre ord ikke »lavet af lort«, men alvorligt syge.

I forbindelse med mit arbejde som læge på en akutmodtagelse, bliver jeg med jævne mellemrum tilkaldt for at vurdere behov for tvangsindlæggelse af f.eks. svært psykotiske eller selvmordstruede. Det er nogle gange tydeligt at se, hvordan disse mennesker er helt opgivende og ikke kan begribe, at der kan være en anden udvej end døden. Særligt når de står i en situation, hvor det hele ramler sammen, grundet økonomisk pres, skilsmisse, kærestesorg eller andre nederlagsgivende begivenheder. De er ikke egoister, der kun tænker på sig selv. De tænker ganske enkelt ikke rationalt.

Jeg kan næppe forestille mig, at udtrykket fra komikeren var ment som en hensynsløs ytring, men afspejler en frustration over, hvad en civil i tjeneste uretmæssigt udsættes for. Og hvordan vedkommende bliver mærket for livet efter en sådan tragisk hændelse. Det er naturligvis bedrøveligt for alle parter, når et menneske vælger at tage sit eget liv – og på den måde. Men det er vigtigt, at psykisk syge ikke stigmatiseres yderligere. Og at samfundet bliver mere bevidst om de udfordringer, som psykisk sygdom volder. Hver tredje af os rammes af psykisk sygdom. Det er på tide at afskaffe fordommene, tale åbent om depression, angst og skizofreni mm. og ligestille diagnoserne med fysiske sygdomme.