Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Verden var overskuelig under Den Kolde Krig. Vesten stod for frihed og kapitalisme og dramatiske militære interventioner rundt omkring på kloden, og Sovjetblokken stod for territorial ekspansion og noget, de kaldte planøkonomi, og selvfølgelig brutal undertrykkelse af individuelle friheder under hensyn til det fælles bedste, nemlig proletariatets diktatur. I århundredet før det 20. var den vestlige verden blevet demokratiseret under tanker om borgerskab, rettigheder, friheder, velstandsfordeling og revolutionsromantik. Og parlamenterne havde delt sig i to halvdele, de lavere klasser til venstre, overklassen og borgerskabet til højre. Herhjemme fik de to sider farverne rød og blå.