En ny sæson af Trump-showet er i gang: Derfor kan han blive præsident igen

Trump er en stærkt underholdende provokatør og superløgner, men det er ikke kun derfor, så mange amerikanere stadig elsker ham. En stor del af Trumps styrke handler slet ikke om Trump.

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Forleden trådte Donald Trump frem som den store samler efter sin sejr i Iowa og roste sine politiske modstandere, som han i månedsvis har latterliggjort og kaldt øgenavne som »fuglehjerne«, »Kødbolle« og »Uærlige Ron«.