Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

En ny optur truer – mon vi klarer den?

Husker vi på, at det for ikke så længe siden handlede om at overleve, at kunne beholde vores huse og jobs, kæmpe for vores kundegrundlag, bevare vores hverdag og vores ægteskaber og familier nogenlunde intakte?

I nullerne sad mange af os indhyllet i en behagelig boble med store middagsselskaber, røde bøffer og dyr rødvin og kunne ikke helt bestemme os for, om vinterferien skulle gå til Thailands varme eller Alpernes sne. Begrebet first world problems dukkede først op senere, men det var den slags problemer, vi havde. Nu er vi i gang igen. Boligpriserne stiger i de større byer, lejlighederne i København så dramatisk, at de nu overgår topniveauet fra 2007. Finanskrisen er kun lige fløjtet af, og vi er allerede på vej ind i boblen igen. Faktisk nåede krisen ikke formelt at blive afblæst, før opturen meldte sig.

På højdepunktet af sidste optur flyttede min familie og jeg ind i vores første hus i en af Københavns nordlige forstæder. Noget af det, jeg især hæftede mig ved i vores nye hus- og have-tilværelse, var den elektriske stemning af forbrug og optimisme, der herskede omkring Jægersborg Allé og langs Strandvejen. Der var noget i luften. Folk smed deres Range Rovers halvt oppe på fortovet lige under Parkering Forbudt skiltet og slentrede ind for at hente take away-latte til overpris midt på formiddagen. Luften sydede af optur. Folk renoverede deres boliger i et tempo, så håndværkerne ikke kunne følge med. Der var flere måneders venteliste på at få en murer til at fikse en tilbygning med køkkenalrum og ovenlysvinduer, og man måtte betale overpriser under bordet for at springe køen over.

OPTUR! »KOM OG LÅN« skreg bankerne. Der var noget skingert ved det hele, kunne det virkelig passe? Murstensmillionær og friværdi var de ord, vi brugte mest. Vi talte faktisk ikke om andet til de middagsselskaber. Vi krængede Janteloven af os og følte, vi kunne gå på vandet. For vi, de lykkelige husejere, tjente penge og sparede friværdi op i vores boliger alene ved at lægge hovedet på puden hver aften. Vi holdt op med at diskutere, om vi skulle tage til Thailand eller til Alperne i vinterferien, for vi gjorde da bare begge dele. Berlingske oprettede et tillæg til avisen, der hed »Ejendomme i udlandet«, for et eller andet skulle man jo købe. Alt handlede om at kradse fast ejendom op under neglene. Det var umuligt at købe et sommerhus på Sjællands nordkyst, alt var revet væk. Parrene overbød hinanden med forseglede kuverter i hemmelige budrunder, mens husene steg og steg. Alt var muligt. Det var berusende at være med til. Indtil det gik galt.

7-9-13-REMSEN er en folkelig trylleremse til afværgelse af nemesis, som siges straks efter, at man har sagt noget overmodigt. Og det var netop det, der skete: Vi blev overmodige. Vi mistede jordforbindelsen. Finanskrisen ramte hårdt og pludseligt. Mange mistede deres jobs, boliger, sommerhuse, deres behagelige liv, juleferierne i Thailand og vinterferierne i Alperne. Og krisen var lang. Dog forsøgte vi allerede i 2011 at afmelde den, nu havde vi fået nok af al den kummerlighed og krisesnak, men det var for tidligt. Den var der stadig, og den blev værre endnu.

 

NU ER DEN SÅ formelt annulleret, men det er stadig kun et par år siden, at Dansk Bank måtte ud og undskylde for deres »fartblindhed« under krisen. Under krisen blev vi anderledes ydmyge – for en stund. Vi lærte nye ord som deleøkonomi, cirkulær økonomi, nye former for genbrug, bæredygtighed, ansvar, ydmyghed, madspild, fødevarefællesskaber, nøjsomhed. Nu sætter vi farten op igen. Men husker vi på de nye ord, vi har lært, når vores boliger igen stiger, og hjulene for alvor kommer i gang igen? Husker vi på de knubs, vi fik, da vi ramte bunden for relativt kort tid siden? Husker vi på, at det for ikke så længe siden handlede om at overleve, at kunne beholde vores huse og jobs, kæmpe for vores kundegrundlag, bevare vores hverdag og vores ægteskaber og familier nogenlunde intakte?

 

FOR DEN ØKONOMISKE krise var jo ikke bare skidt for pengepungen. Kærligheden led også. Flere danskere end normalt blev skilt under krisen. Historisk er der en sammenhæng mellem antallet af skilsmisser og de økonomiske op- og nedture i landet. For økonomerne er det almen viden: Når arbejdsløsheden stiger, og huspriserne falder, går folk fra hinanden.

Trylleremsen 7-9-13 indgår i titlen på den roman, jeg udgiver 21. august. Den handler om, hvad der driver mennesker frem i en tidslomme som 00’erne, hvor alt syntes muligt og tilladt. Den handler også om, hvad der sker, når mennesker i deres iver efter fremdrift glemmer at tænke sig om, og storhed bliver til fald. Vi overlevede krisen. 7-9-13 for, at vi også overlever den nye optur, der allerede truer.