Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

En ny folkeafstemning vil ikke løsne den gordiske Brexit-knude

Det kan godt være, at Lars Løkke er lidt presset fra baglandet om sit nye sundhedsprojekt, men han priser sig lykkelig for, at han ikke er Theresa May. Mays løsning på Brexit-problemet er ikke en ny afstemning, snarere tværtimod.

Theresa May fik et historisk stort nederlag i denne uge, da hendes Brexit-aftale blev stemt ned. Foto: Clodagh Kilcoyne/Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det er ikke gået manges næse forbi, at den britiske premierminister Theresa May fik et historisk stort nederlag i denne uge, da hendes Brexit-aftale blev stemt ned med hele 432 stemmer imod og 202 for. Selv 118 af hendes egne konservative parlamentarikere afviste aftalen. Mon hun fik sagt Julius Caesars sidste ord »Et tu, Brute« et par gange den aften?

Caspar J. Stefani Fold sammen
Læs mere

Modstanderne består af både brexiteers og remainers, der kun er enige om, at de ikke bryder sig om aftalen. Det er dog svært at se hvilken aftale, der både vil tilfredsstille Parlamentet og Bruxelles. May havde i den forstand ret, da hun spurgte modstanderne af aftalen: Hvad vil I så?

May fejlede, men ingen kan tage fra hende, at hun har vist sig som både en ansvarlig og stærk kvinde, der forsøger at få det bedste ud af situationen. Men Storbritannien står i det, der ligner en gordisk knude bundet rundt om en anden gordisk knude. I en tid, hvor Storbritannien burde vise, at det forenede kongerige er forenet, er de det modsatte. Men om en ny folkeafstemning vil hjælpe som nogle påstår – heriblandt Londons borgmester? Næppe, snarere tværtimod, og det er der flere årsager til.

»May fejlede, men ingen kan tage fra hende, at hun har vist sig som både en ansvarlig og stærk kvinde.«


Folkeafstemninger er en essentiel kontrolmekanisme, befolkningen har over for politikerne. Et værktøj, der sikrer, at politikerne ikke helt glemmer, hvem de tjener. I Danmark fik vi i 1915 en bestemmelse om folkeafstemninger og i 1953 fik Det konservative Folkeparti indført tre nye i Grundloven, blandt andet at lovforslag om suverænitetsafgivelse skal til folkeafstemning. Det var især afskaffelsen af Landstinget, der fik de Konservative til at forlange disse tre bestemmelser i den nye Grundlov. Folkeafstemninger mister deres betydning, såfremt de kan saboteres, og det britiske politiske system vil afsløre sig selv som ude af stand til at gennemføre folkets vilje, såfremt der afholdes endnu en. Forestil jer, at danske politikere forsøgte at snige sig udenom euro-afstemningens resultat.

Britisk splittelse

Et andet problem, og måske et mere praktisk af slagsen, er, at den britiske befolkning er lige så splittet som parlamentet over det næste skridt. En YouGov måling foretaget 7. til 8. januar viser, at 28 pct. mener, at Brexit bør annulleres. 22 pct. vil have no-deal. 16 pct. ved det ikke, ni pct. vil have nye forhandlinger og otte pct. vil have en folkeafstemning om Mays aftale. Ser det uoverskueligt ud? Hvad i alverden vil en ny afstemning så løse? Det er lederskab og ansvarsfølelse hos politikerne, der mangler.

Brexit kræver,  at remainers indser, at de har tabt, og at »Brexit means brexit« – for demokratiets skyld. Samtidig kræver det, at »vinderne« indser, at man også skal respektere og huske de 48 pct., der stemte for at blive i unionen. Et nationalt kompromis, om man vil. Det er det, som May forsøger at opnå. Men det er svært med en gammel mavesur socialist som oppositions-formand, og nogle meget lidt pragmatiske brexiteers. Det kan godt være, at Lars Løkke er lidt presset over sit sundhedsprojekt, men jeg kan love jer for, at han priser sig lykkelig for, at han ikke er May.