Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

En kop bitter the?

Peter Kurrild-Klitgaard: USAs såkaldte tea party-bevægelse har sat gang i et ellers næsten upåagtet midtvejsvalg og ser nu ud til at give Demokraterne et historisk stort nederlag første tirsdag i november.

Peter Kurrild-Klitgaard Fold sammen
Læs mere

Men mange har ikke forstået, hvem bevægelsen er, og hvad den står for. Det mest udbredte mediebillede er et af nogle små-racistiske bondeknolde fra Syden, der med Bibelen i den ene hånd og et Republikansk medlemskort i den anden beskylder præsident Obama for at være muslim og have løjet om sit statsborgerskab. Jyllands-Posten fremstiller bevægelsen som et religiøst vækkelsesfænomen. Både Politiken og Information udnævner Sarah Palin og radioværten Glenn Beck til bevægelsens »ledere«, og sidstnævnte antyder med løsrevne citater, at der er en racistisk undertone. Information associerer også bevægelsen med »islamhadske« udtalelser, ligesom DR knytter den til modstanden mod den såkaldte Ground Zero-moské.

Bevægelsen har sit navn efter den begivenhed i 1773, der ofte ses som begyndelsen på den amerikanske revolution: Hvor indbyggere i Boston angreb skibe med statsmonopoliseret the, som briterne ville beskatte handlen med, og smed lasten i havnen. Den nuværende bevægelse tager sit afsæt i 2009, hvor Obama-regeringen igangsatte en sundhedsreform, der reelt vil nationalisere en syvendedel af amerikansk samfundsøkonomi og fratage borgerne retten til frit at vælge individuelle sundhedsplaner, samtidig med en »stimuluspakke«, der sendte knap 1.000 mia. dollar af sted til alskens mere eller mindre suspekte og uigennemtænkte projekter - heraf en stor del til fordel for de samme Wall Street-virksomheder, der for mange amerikanere står som eksponenter for, hvad der var gået galt, og som havde været blandt de største bidragydere til Obamas partikasse. Det fik en TV-studievært til ophidset at sige, at »nok er nok«, og at der nu var brug for et nyt »tea party«. Få måneder senere var spontane, lokale protestmøder rettet imod højere skatter, budgetunderskud og politisk regulering blevet en næsten daglig foreteelse.

Næste fejl er, at flere statistiske analyser af bevægelsens sympatisører tegner et noget andet billede end mediernes. Faktisk ligner de meget USA som helhed. En del af dem stemte i 2008 på Barack Obama. Knap halvdelen er ikke Republikanere, men derimod Demokrater og uafhængige midtervælgere. Et flertal finder Sarah Palin uegnet som præsident. Der er personer fra alle større religioner, og de evangeliske er ikke engang den største. Næsten halvdelen mener, at staten skal afholde sig fra at promovere bestemte »traditionelle« moralske værdier e.l. De er overvældende europæiske i etnisk baggrund, men har støtter i alle etniske grupper. Som i samfundet i almindelighed er de fleste middelklasse og midaldrende, og kun cirka en tredjedel bor i Sydstaterne. Den væsentligste forskel fra befolkningen som helhed: et meget højt uddannelsesniveau!