Vi vil arbejde for at sikre befolkningens tillid og opbakning gennem at etablere et system af gennemsigtighed, offentlig deltagelse og inddragelse i lovgivningsprocessen. Åbenhed vil styrke og udvikle vores demokrati og fremme effektivitet og handlekraft i den offentlige administration. Åbenhed fremmer tilliden og giver information til borgerne om, hvad deres regering går og laver. Den information og viden, som skabes og opsamles i den offentlige administration er en national værdi, som bør stilles til rådighed for befolkningen. Min administration vil tage de fornødne skridt til, at gøre sådanne informationer tilgængelige for alle. Fra i dag bør alle vide, at denne regering ikke står bag dem, der tilbageholder information men bag dem, der søger at gøre informationerne åbne og tilgængelige.« Julehistorien og citatet stammer ikke fra Lars Løkke Rasmussen, der ved sin justitsminister, Lars Barfoed, netop har fremlagt, hvad man kalder en moderne offentlighedslov. Citatet stammer fra den amerikanske præsident Obama, der i januar 2009 erklærede en ny »æra af åbenhed« i den amerikanske regeringsførelse. En åbenhed, som man i den grad må sige er blevet taget ad notam i hvert fald af WikiLeaks med lækagen af 251.287 indberetninger fra de amerikanske ambassader rundt omkring i verden og flere hundrede tusinder militære indberetninger fra Irak og Afghanistan.

DEN POLITISKE DISKUSSION OM den nye offentlighedslov mangler perspektiv. Fra journalistisk side graver vi os ned i særligt én stærkt betænkelig §24 i lovudkastet, som begrænser mediernes adgang til dokumenter, der kan defineres som ministerbetjening. Forslaget vil gøre alle dokumenter, der udveksles mellem ministerier og myndigheder i en sag som led i såkaldt ministerbetjening, til interne dokumenter, der kan unddrages aktindsigt. Det gøres samtidig temmelig tåget, hvad der er definitionen på ministerbetjening. Forslagets §27 udtager dokumenter, der udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med den politiske proces fra aktindsigt. Også andre paragraffer indskrænker desværre mediernes adgang til kontrol med magten. Et moderne demokrati lever og ånder af åbenhed og gennemsigtighed i de politiske processer. Vi er lige nu i en tidsalder med informationsaktivisme, som aldrig set før. Det kommer til at stille krav til embedsmænd og politikere om en helt anden form for arbejdsprocesser og medinddragelse af borgerne i, hvad der foregår både før, under og efter forberedelsen af politiske initiativer. Er politikerne bedre tjent med ansvarsfri informationshælere som WikiLeaks, der kritikløst faldbyder hackede og overleverede dokumenter fra kilder, der ikke føler at kunne komme ud med deres viden på anden måde, eller med åbenhed og bedre adgang for professionelle, ansvarlige medier i de politiske processer? Den såkaldt moderne offentlighedslov emmer ikke af årgang 2010 og en folkelig forventning til øget åbenhed eller en tro på, at netop åbenheden giver mere demokrati, bedre lovgivning og bedre forvaltning - ikke dårligere. Lovforslaget burde i stedet være et signal til, hvad et moderne demokrati har brug for af netop kontrolfunktion og medinddragelse.