En guide til folkets meninger

Når selv indlysende sandheder bliver tabuiseret, må man forvente et oprør. Det er det oprør, som bragte Trump til magten.

Anna Libak. Tegning: Kate Copeland

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I USA har det vakt voldsom opstandelse, at Trump for nylig i et tweet kaldte pornomodellen Stormy Daniels for Hestefjæs. På nyhedskanalen MSNBC slog den politiske kommentator Nicolle Wallace fast, at kvindehad nu er på stemmesedlen ved midtvejsvalget i november, repræsenteret ved hver eneste republikanske kandidat, der forbinder sig selv med Donald Trump. På nyhedskanalen CNN kaldte kanalens politiske kommentator April Ryan det for »modbydeligt«, at den mand, der skal forestille at være leder af den frie verden, bruger sin taletid på at udskamme en kvinde.