Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

En europæisk Danmarkshistorie

Lars Hovbakke Sørensen, historiker. Fold sammen
Læs mere

I disse år er der meget kritik af og mange diskussioner om EU. Men uanset hvad viser historien, at Danmark altid har været en del af Europa, og at Danmarks skæbne altid har været knyttet tæt sammen med det øvrige Europas skæbne. Også meget mere, end vi måske hidtil har været opmærksomme på.

Det er dét, jeg forsøger at råde bod på med min nye bog: »En europæisk Danmarkshistorie«, som udkommer i dag. Her analyserer jeg det danske samfunds udvikling fra oldtiden til i dag med særligt fokus på, hvordan den europæiske udvikling har spillet afgørende ind på udviklingen i Danmark. Dette giver et helt nyt perspektiv på Danmarks historie og vender op og ned på mange af de gængse opfattelser af årsagerne til de vigtigste begivenheder i vores nationale historie.

Et par eksempler: Nederlaget i 1864 var ikke - som hidtil antaget - kun forårsaget af, at de danske politikere og den danske konge tog nogle ukloge beslutninger, og at de tyske tropper i militærteknologisk henseende var de danske overlegne. En lige så væsentlig årsag til krigen og nederlaget i 1864 var, at en krig i et helt andet hjørne af Europa: Krimkrigen 1854-1856 havde svækket Rusland så meget, at russerne efter denne krig ikke længere havde kræfter til at holde Preussen i skak i magtspillet om Nordeuropa.

Preusserne behøvede med andre ord efter Ruslands nederlag i Krimkrigen i 1856 ikke længere at frygte for den russiske reaktion, hvis de angreb Danmark. Derfor ventede preusserne efter 1856 blot på en anledning til at indlede en krig mod danskerne, og den kom med Christian 9.’ s underskrivelse af Novemberforfatningen af 1863.

ET ANDET EKSEMPEL er Danmarks indmeldelse i EF i 1972. Denne begivenhed har man traditionelt forklaret med bl.a., at Storbritannien nu havde fået mulighed for at blive EF-medlem, og at Danmark af hensyn til landbrugseksporten til Storbritannien fulgte dette land med ind i Fællesmarkedet. Men i virkeligheden spillede den indenrigspolitiske udvikling i Finland og udviklingen i forholdet mellem Finland og Sovjetunionen også en afgørende rolle. Hvert sjette år, i tiden omkring, at der skulle være præsidentvalg i Finland, løsnede Sovjetunionen nemlig grebet om Finland og tillod landets præsident Kekkonen at føre en mere pro-vestlig og pro-nordisk politik, for at øge hans popularitet og få det finske parlament til at genvælge ham som præsident. Efter noget tid strammede russerne så grebet igen.

Da man i 1968 indledte forhandlingerne om dannelsen af et nordisk fællesmarked (NORDEK), fik finnerne lov til at være med, fordi det var omkring tidspunktet for et finsk præsidentvalg. Da den færdige NORDEK-traktat skulle underskrives i 1970, var man omtrent midtvejs i præsidentvalgperioden, og russerne gav derfor ikke finnerne lov til at skrive under. Derfor faldt planerne om at danne et nordisk fællesmarked, og Danmark rettede derefter udelukkende blikket imod EF.