De danske dagblade har i disse år svært ved at holde på læserne. Det er et problem for aktionærerne, men også for demokratiet, da den frie presse som bekendt er den fjerde statsmagt. Demokratiet har brug for en fri og kritisk presse. Derfor kan jeg kun bakke op om medier med vid og bid. Alt for ofte er biddet desværre tandløst. Det var også tilfældet, da Berlingske 29. oktober lod psykiater og ph.d. Henrik Day Poulsen snappe efter mig.

Overskriften »København: en alvorligt syg by« kunne ellers få mange til at spærre øjnene op. Når en psykiater og ph.d. sætter den dagsorden, må der være en grundig analyse i vente. Men man bliver slemt skuffet. Ph.d. Henrik Day Poulsen vælger nemlig at trække Berlingske ned på niveau med en dårlig lægeroman, hvor fokus er på en overdoktor, der bliver ordnet af en underlæge.

»Underlægen Baykal må have et særligt forhold til overdoktor Jensen. Måske er det hendes eksotiske udseende, der har fået overdoktor Jensen til slet ikke at reagere på erhvervslivets råb om hjælp,« skriver ph.d. Day Poulsen et sted. Et andet sted lyder det: »Den virkelige magthaver er underlægen Ayfer Baykal. Lægen med tyrkiske rødder er selv syg. Hun lider af en farlig sygdom…« Scenen er sat. Men desværre langt fra virkeligheden.

Jeg kunne vælge at lade resten af denne kommentar handle om det fornedrende i, at en ellers respekteret avis som Berlingske lader ph.d. Henrik Day Poulsen forsøge at nedgøre mig på grund af mit køn og min etniske baggrund. Jeg kunne vælge at blive forarget over, at min mandlige kollega bliver beskrevet som et bløddyr, der lader sig lokke af min kvindelige charme i stedet for argumenter og fakta. Men det emne, som ph.d. Henrik Day Poulsen bringer på bane, er for alvorligt til, at jeg vil bruge spaltepladsen på min egen forfængelighed. Derfor vil jeg fokusere på indholdet i stedet for formen.

Læs også: Bedre vilkår for erhvervslivet i København

For ja, København er, som ph.d. Henrik Day Poulsen skriver, en alvorligt syg by. I hvert fald bliver københavnerne syge af den københavnske trafik.

Hvert år dør flere end 500 københavnere for tidligt på grund af luftforurening, mens mange tusinde bliver syge med alt fra astma til hjertekarsygdomme. Også trafikstøjen kræver hvert år mange dødsfald og sygedage. Den store synder er biltrafikken i byen. Havde ph.d. Henrik Day Poulsen valgt at skrive med hovedet i stedet for underlivet, ville denne overdødelighed have været i fokus.

Jeg køber altså præmissen om, at trafikken i København er syg. Men heldigvis er lægevidenskaben i dag så specialiseret, at jeg ikke er tvunget til at opsøge en psykiater med et brækket ben. Og heldigvis har vi netop haft en trængselskommission med nogle af landets fremmeste eksperter til at analysere trafikken i København. Deres konklusion er klar. Skal patienten have det bedre, er vi nødt til at begrænse antallet af biler i byen. Den eneste kendte kur er roadpricing og investeringer i alternativer til bilen i form af bedre forhold for cyklisterne og brugerne af den kollektive transport. Samlet har kommissionen fremlagt anbefalinger om grønne trafikinvesteringer for lidt mere end 30 mia. kr.

Den konklusion huer næppe ph.d. Henrik Day Poulsen, som behændigt glemmer, at trafik er meget mere end biler. Faktisk spiller bilerne kun en birolle i den københavnske trafik, hvor det store flertal allerede bruger cyklen og den kollektive transport til turen mellem hjem og arbejde.

Desværre huer konklusionen heller ikke flertallet på Københavns Rådhus. For jeg har ikke, som ph.d. Henrik Day Poulsen ellers hævder, evnet helt at fordreje hovedet på Rådhusets flertal. Og det er måske grunden til, at den københavnske trafik stadig er syg.

Læs også: Her er borgmester-kandidaternes københavnerdrømme

Venstres leder på Rådhuset, Pia Allerslev, bliver fremstillet som den store healer, som efter kommunalvalget kan frelse København fra min såkaldte »naivitet og stalinistiske had til biler«. Men Venstres medicin ville selv ikke en kvaksalver udskrive til en by med Københavns symptomer. Desværre har Venstre allerede overbevist Socialdemokraterne og de Radikale i Borgerrepræsentationen om at tage den forkerte medicin.

I den indeværende valgperiode har Venstre fået de to tidligere grønne partier med på at oprette næsten 2.000 nye parkeringspladser i København. Det forværrer kun problemet med for mange biler i byen. Flertallet uden om SF er nu også parat til at smide næsten 30 mia. kr. efter en havnetunnel, der blot vil gøre det nemmere for omegnskommunens pendlere at køre i bil til København. Samtidig vil en havnetunnel med sine til- og frakørsler ødelægge rekreative områder som Amager Fælled, mens biltrafikken på Amager Strandvej vil stige så voldsomt, at bølgebrus vil blive erstattet af motorbrøl.

Problemet med trafikken er derfor hverken diagnosen eller min recept. Problemet er, at flertallet på Rådhuset nægter at sluge den medicin, som Trængselskommissionen har udskrevet. De kunne følge Trængselskommissionens anbefalinger og investere 30 mia. kr. i grøn transport. Men tilsyneladende vil de hellere investere de 30 mia. kr. i mere asfalt og dermed flere biler i byen.

Læs også: Da cyklerne erobrede København

På ét punkt kan jeg dog være enig med ph.d. Henrik Day Poulsen. Danmark har en skøn hovedstad. Men prøv engang at lukke øjnene og tænk på dit bedste minde fra København. Hvad dukker op?

De færreste tænker sikkert på den tid, de har brugt i en bil. Den oplevelse kunne man også få på en motorvej i Vestjylland. København er internationalt anerkendt på grund af vores cykelkultur.

Livsstilsmagasinet Monocle har udråbt København som verdens bedste by på grund af vores havnebade og Amager Strand, og ikke fordi vi har planer om at ødelægge vores rekreative områder med et motorvejsbyggeri i baghaven.

Det er det grønne København og vores cykelkultur, vi skal værne om. København skal være en by for mennesker og ikke for biler. København skal være en by, hvor det er rart at bo og opholde sig. København skal ikke bare være en by, der er nem at køre igennem i bil.