Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Embedsmænd skal være politisk lydhøre

Helt generelt er det et vilkår for embedsmænd, at de skal arbejde for at realisere regeringens og ministerens politik inden for de love og regler, der gælder, og sikre en balance mellem politik og faglighed.

Sara Vergo. Fold sammen
Læs mere

Gennem de seneste uger har der været meget fokus på tilblivelsen af landbrugspakken – herunder det pres, embedsværket angiveligt har været udsat for fra politisk hold. Der er ingen tvivl om, at landbrugspakken har haft meget høj politisk prioritet i regeringen. Det er der intet usædvanligt eller odiøst i. Det er helt naturligt og sædvanligt, at flere ministre er involveret i en sags behandling, og der finder en tæt styring og koordinering sted ved større politiske udspil.

 

Det kan derfor undre, at Berlingskes historie, 31. marts om, at regeringens top var dybt involveret i forløbet om landbrugspakken, har rejst debat og trukket overskrifter i medierne. Vi kan ikke umiddelbart se forløbet som et angreb på den danske samfundsmodel, som det eksempelvis har været fremført. Tværtimod – vi ser forløbet som et udtryk for det samspil, der er og bør være mellem politikere og embedsmænd, når der udvikles politik og lovforslag.

Helt generelt er det et vilkår for embedsmænd, at de skal arbejde for at realisere regeringens og ministerens politik inden for de love og regler, der gælder, og sikre en balance mellem politik og faglighed – uanset om de er enige eller uenige i indholdet. Partipolitisk neutrale embedsmænd er en af grundpillerne i opbygningen af det danske demokrati og den offentlige forvaltning. Det skal ikke være den enkelte embedsmands personlige overbevisning, der fastlægger, hvilken politik en demokratisk valgt regering og Folketinget ønsker at forfølge. Det er jo netop kernen i embedsmændenes arbejde, at de loyalt skal efterkomme de til enhver tid valgte politikeres ønsker. Også selvom de er uenige – så længe det er lovligt og fagligt forsvarligt.

Derfor skal embedsmændene være lydhøre over for de politiske ønsker, og deres rådgivning skal basere sig på faglige vurderinger af de politiske ønsker. Et forhold som Bo Smith-udvalget havde meget fokus på, da de afleverede deres rapport i september sidste år om embedsmanden i det moderne folkestyre. På samme måde har regeringen i Kodex VII formuleret en række guidelines om centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen. Her bliver det slået fast, at »embedsmænd skal handle inden for rammerne af almindelig faglighed. Det gælder navnlig i forbindelse med udarbejdelse af beslutningsgrundlag, udtalelser og skriftligt materiale til Folketinget, pressen og offentligheden, der fremstår som udtryk for faglige vurderinger.«

Men: Hvis man som embedsmand mener, at ens faglighed i arbejdet med en sag bliver tilsidesat, er det vigtigt at rejse kritikken opad i systemet. Det er i sidste ende ministerens beslutning og ansvar, som øverste chef, hvilken linje, der lægges. Ministeren står som bekendt til ansvar over for Folketinget. Det gør den enkelte embedsmand ikke, og det er en model, vi skal holde fast i.