Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Ellemann og den danske hygge

Søren Krarup: »De, der er uenige med Ellemann-Jensen, har ingen adgang. De, der tænker og taler på anden måde end den fhv. danske minister, har ikke ret til at komme til orde i en dansk sammenhæng, for her skal hyggen og kun hyggen herske.«

Søren Krarup. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er karakteristisk, at Uffe Ellemann-Jensen sætter skel mellem ytringsfriheden og den danske hygge. Hvor Ellemann og den danske hygge skal være, må ytringsfriheden ikke være, meddeler han i Berlingske 13. maj, og derfor kræver han, at Trykkefrihedsselskabet skal forhindre, at den hollandske politiker Geert Wilders, som ikke er enig med Ellemann, skal have adgang til Folkemødet på Bornholm.

Ja, er det ikke pragtfuldt. Sådan tænker og taler en dansk politiker, som hævder at være tilhænger af åndelig og folkelig frihed.

De, der er uenige med Ellemann-Jensen, har ingen adgang. De, der tænker og taler på anden måde end den fhv. danske minister, har ikke ret til at komme til orde i en dansk sammenhæng, for her skal hyggen og kun hyggen herske.

Ja, er det ikke både pragtfuldt og afslørende. Sådan demaskerer Ellemann sig selv og det danske folkestyre. En politiker eller skribent, der er kritisk over for islam og islams uhyggelige indflydelse på dansk og vestlig kultur, som er kritisk over for et EU, der fra år til år og skridt for skridt opløser de europæiske nationer, og som anskuer Ruslands nationale linje anderledes end de overnationale ideologer i Bruxelles – en sådan selvstændig person og politiker er uønsket i Ellemanns Danmark, hvor EU-ensretningen og demokratismen skal herske.

En sådan Ellemann er en karikatur på dansk folkelighed og folkestyre, og måske var det rettelig ham, der burde holde sig væk fra Folkemødet på Bornholm. Hans holdning kommer ganske vist ikke bag på mig. Jeg har nævnt det før. 21. april 1972 deltog jeg i en debat i dansk TV om Danmark og EF (som det hed dengang), og ordstyrer var en Uffe Ellemann-Jensen, om hvis holdning til emnet det var vanskeligt at være i tvivl. Men jeg og Eiler Koch, den anden EF-modstander, krævede ikke derfor ny ordstyrer. Det er tilladt at være uenig. Selv om det kan virke forstyrrende på en debat, når det er ordstyreren, der er uenig med den ene part.

Læs også: Islamkritiker til folkemøde­ trods attentat i USA

Nu vil Uffe Ellemann-Jensen være ordstyrer for Folkemødet på Bornholm og forbyde folk og meninger, som strider mod hans EU-bestemte og overnationale og anti-kristne fordomme, men måske var det Uffe Ellemann, der skulle forbydes. Eller i hvert fald have forbud mod at ophæve åndsfrihed og ytringsfrihed.

Det er ikke ham, dansk folkelighed og folkestyre skal lytte til.