Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Ellemann gør forskel på ofrene

»Selvfølgelig skal Danmark passe på sine jøder. Danmark skal passe på alle sine borgere, især dem der er truet.«

03debLenyMalacinski.jpg
Leny Malacinski Fold sammen
Læs mere

Uffe Ellemann-Jensen, tidligere formand og udenrigsminister for Venstre, skriver i Berlingske, at »Danmark skal passe på sine jøder«.

Det sker efter lørdagens angreb i København, der har rejst spørgsmålet om, hvorvidt sikkerheden ved Synagogen var god nok.

»De danske jøder er et levende eksempel på, at rummelighed og tolerance kan styrke det danske samfund. Også derfor skal vi passe på vores jøder,« skriver han.

Selvfølgelig skal Danmark passe på sine jøder. Danmark skal passe på alle sine borgere, især dem der er truet, men på trods af sine ord om rummelighed og tolerance ignorerer Uffe Ellemann-Jensen det andet offer.

Filminstruktøren Finn Nørgaard var gæst ved Lars Vilks-arrangementet og blev dræbt på fortovet foran Krudttønden, men Ellemann-Jensen nævner ham ikke som en af de borgere, Danmark skal passe på. Han omtaler kun den jødiske synagogevagt.

En tidligere udtalelse kaster måske lys på hvorfor.

I 2010 sagde Ellemann-Jensen til Berlingske efter et angreb på Lars Vilks, at »det er jo ikke terror. Der løber altså en gal svensker rundt. Undskyld, jeg siger det. Lars Vilks har jo tigget og bedt om at blive angrebet. Jeg har ikke ondt af den svensker, der har gjort alt, hvad han kunne, for at provokere. Ham har jeg ikke for fem flade øre sympati for.«

Uffe Ellemann-Jensen har i en kommentar til sin blog skrevet, at »hvad jeg sagde om Vilks for fem år siden står jeg ved.«

Ellemann-Jensen behøver selvfølgelig ikke at bryde sig om Lars Vilks eller hans tegninger, bare fordi han er blevet forsøgt myrdet, men hvorfor gør han forskel på ofrene?

Den unge vagt, der blev skudt foran Synagogen, blev ifølge politiet dræbt af den samme gerningsmand som filminstruktøren. Dan Uzan tilhørte en gruppe, der lever under had og trusler fra præcis samme miljøer. De praktiserede begge det frie samfunds principper: retten til at dyrke sin tro og sin forsamlingsfrihed.

Læs også: Nyhedsoverblik - Terror i København

Det er muligt, at Ellemann-Jensen føler sig i finere selskab hos det jødiske samfund, der deler historie og kulturelt fællesskab med danskerne, men han flirter med en farlig logik, når han tillægger det ene offer mere ret til beskyttelse end det andet. Man kan ikke bagatellisere en trussel, fordi den rettes mod Muhammed-tegnere, og påstå, at man tager den samme trussel dybt alvorligt, så snart den rammer andre borgere.

Angrebene i Paris og København viser netop, at gerningsmændene er de samme. De skelner ikke.

Hvis det skal betyde noget at stå sammen, som der tales om i disse dage, så er det, at vi stiller os sammen. Vi skubber ikke nogen ud af flokken, og vi gradbøjer ikke borgere efter, hvorvidt de har en blyant i hånden eller en kippa på hovedet. Især jøder er bevidst om betydningen af at være under majoritetens beskyttelse.

Derfor vil jeg ikke passes på af Uffe Ellemann-Jensen eller andre, der gør forskel på ofre og finder nogle af os mere værdige til at leve i sikkerhed end andre.

To mænd blev dræbt i København denne weekend. Begge havde brug for at blive passet på.

 

Svar fra Uffe Ellemann-Jensen, tidl. udenrigsminister:

Urimelig fordrejning

Det er urimeligt, at Leny Malacinski (Berlingske 19. februar) beskylder mig for at ville beskytte den ene, men ikke den anden mod terror. Jeg har utallige gange i tale og skrift sagt, at vi også skal beskytte de forfattere, tegnere og andre, som trues fordi de udnytter deres kunstneriske frihed og deres ytringsfrihed. Dette uanset om man sympatiserer med deres ærinde, hvilket jeg ikke gør i tilfældet Lars Vilks.
Når jeg skriver en hyldest til det jødiske samfund i Danmark og minder om, at ”vi skal passe på vores jøder”, behøver jeg ikke gentage dette. Hvorfor så forsøge at skabe en kunstig konflikt? Det er som om ytringsfriheden ikke gælder dem, der er uenige med Lars Vilks.