Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Eliten har smadret danskernes sundhed

Karen Hækkerup, Adm. direktør i Landbrug & Fødevarer Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

V i kan spise os syge – og vi kan spise os raske. Så langt er de fleste enige. Men hvor utroligt det end lyder, så har horden af selvbestaltede eksperter og bunker af kostråd skabt så megen tvivl, at mange danskere i dag næsten har opgivet at finde ud, hvordan de kommer til at leve – ikke perfekt – men bare nogenlunde sundt.

Min påstand er, at det er eliten, der har smadret almindelige danskeres sundhed. Eliten har taget alle os andre som gidsler i deres evige bestræbelser på at fortælle, hvordan vi skal leve et sundt liv. Så er kød farligt. Så er mælk farligt. Så må vi ikke spise smør eller kartofler. Hver uge en ny forsker eller livsstilsekspert med et nyt forbud. Påstande uden videnskabeligt bevis. Men hele tiden nye råd og formaninger, der gør det så svært at leve sundt, at mange mennesker stå af.

Jeg har selv som fødevareminister præsenteret de officielle kostråd. Dem er der ikke noget galt med. De er fagligt helt korrekte. Men hvis ingen kan huske dem, når de står nede ved køledisken, så har vi i hvert fald fejlet med kommunikationen af dem. Vi skal bevare kostrådene, men man bliver nødt til at give os almindelige forbrugere nogle mere enkle regler at leve efter.

Nøglehulsmærket er for mig et sådant brugbart redskab. Når jeg suser gennem supermarkedet, så vælger jeg oftest varer efter nøglehulsmærket. Det bedste produkt i sin kategori ud fra nogle kriterier, de fleste er enige om er vigtige for vores sundhed. Ikke for meget salt og fedt og gerne groft. Men 1. marts blev reglerne ændret, så en spegepølse, visse oste og fisk nu pludselig ikke længere kan være Nøglehulsmærket. Spegepølsen indeholder for meget salt, lyder det. Ja, spegepølse indeholder salt, ellers var det ikke en spegepølse, men producenterne har gennem flere år gjort en stor indsats for også at lave spegepølser med så lavt et saltindhold som muligt. Jeg holder ikke op med at købe spegepølse, fordi staten fortæller mig, at det ikke er sundt nok. Men nu kan jeg ikke længere blive vejledt til at købe den mest »sunde« af dem. Det synes jeg, er tudetosset – og et tilbageskridt i kampen for at forbedre danskernes sundhed.

Og der er brug for en indsats for sundheden, viser de triste tal for både udviklingen i danskernes fedme, vores sundhedsudgifter og stigningen i andelen af danskere med risiko for at udvikle diabetes. Det går den forkerte vej.

Jeg ved godt, at gulerødder er sunde. Jeg føler også et ansvar for, hvad jeg selv putter i munden, og hvad der serveres derhjemme for mine børn. Fødevarevirksomhederne har ligeledes et stort ansvar, som de er helt bevidst om.Men hvis vi skal løfte flertallet af danskernes sundhed, så er det nødvendigt med et opgør med elitens »spelt-Danmark«. Jeg tror, der er behov for at flere blander sig i sundhedsdebatten. Den opgave har vi i Landbrug & Fødevarer besluttet os for at forsøge at løfte. Det er jo vores landmænd og virksomheder, der producerer maden. Der er brug for en fornuftens stemme, så sundhed ikke forbliver et elitært projekt, men kan udvikle sig til en ægte folkesag.