Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Efter burkaforbud må turen komme til sexslaverne på Vesterbro

Foto: Søren Bidstrup og Martin Sylvest Andersen. Fold sammen
Læs mere

For feminister, socialarbejdere og andre, som er optaget af ligestilling og overgreb på kvinder, må det være en fryd at opleve, hvor optaget danske politikere er af kvindeundertrykkelse. Fra Dansk Folkeparti til SF er der i denne uge blevet svovlet mod den fornedrelse af kvinder, som burka og niqab er udtryk for.

Nu er der endda flertal for et forbud mod »maskering«, som det hedder. Og med god grund. De mellem 100 og 200 kvinder, som bærer disse klædedragter i Danmark – hovedsagelig danske konvertitter, og nogle af dem ifølge Naser Khader bindegale – må nu lægge den på hylden, hvis de ikke vil risikere at blive passet op af ordensmagten.

Men hvis man tager de bekymrede politikere på ordet – og det skal man trods alt gøre engang imellem – så må kampen mod kvindeundertrykkelse gå videre. Den kan ikke standse her. Ilden er tændt, indigna­tionen hos de folkevalgte lyslevende.

På Vesterbro, ikke langt fra Christiansborg, lever der eksempelvis flere hundrede – ingen kender det nøjagtige antal – afrikanske kvinder i noget, der ligner slaveri. Hjælpeorganisationen Reden International taler om, at der er sket en fordobling eller mere det seneste år, og det er især helt unge piger, der kommer til. Kvinderne – mange fra Nigeria – voldtages, gennembankes og trues til at lægge krop til så mange mænd om dagen som muligt. De har taget turen over Middelhavet og står nu i dyb gæld til menneskesmuglere og alfonser. Der er tale om en undertrykkelse, som er meget håndgribelig, og en kontrol, der ikke bare er social, men fysisk og hvinende konkret. Først er de blevet voldtaget i lejrene i Libyen, så af menneskesmuglerne, og nu arbejder de gælden af på bagsæderne af københavnske biler.

Samme frihedskamp, andet udfald

Når parallellen mellem burkakvinderne og sexslaverne på Vesterbro ikke bare er drilleri, der skal udstille politikernes hykleri, er det, fordi der for år tilbage kørte en flammende debat om forbud mod købesex. En debat ført an af venstrefløjen og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen. Hun kæmpede indædt for et forbud i sit eget parti og fik til sidst med indignerede flammetaler sit parti med på ideen. Men da partifællen Morten Bødskov satte sig i stolen som justitsminister, blev forbuddet lagt i graven.

Begrundelserne for at opgive et forbud mod købesex var mange. Det vil ikke virke, sagde nogen, ligesom nogen nu siger, at det ikke vil hjælpe på den sociale kontrol at forbyde burkaen. Det vil blot flytte prostitutionen over i mere lyssky og brutale dele af samfundet, sagde andre. Men det vigtigste argument var, at prostitution er et frit valg. Friheden til at købe og sælge sex skulle ikke kriminaliseres i et frit land, men om nødvendigt bekæmpes på andre måder.

Til sammenligning sagde Mette Gjerskov (S) og andre i denne uge, at man ikke kan lovgive om, hvilket tøj man må have på i et frit land. Forskellen er, at dengang tabte fortalerne for forbud til argumenter om frihed. I denne uge vandt de.

Ingen grunde der for alvor holder vand

Udfordringen for det nye burka-flertal er, at det kæmper med det store buldrende: Hvorfor? Der er sådan set argumenter nok for et forbud. Problemet er, at der er så mange, og at der, hver gang et argument fremføres, også er et »jamen«. Nogle gange endda et »jamen, jamen«. Så snart der er mere end en forklaring, er der som regel noget galt. Undskyld, jeg kom for sent i skole, men min cykel var flad, og min hund var også løbet væk, og måske er jeg også lidt syg. Hmmm?

For er det, fordi burka og og niqab er kvindeundertrykkende (Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen), fordi klædedragten er udansk og ikke hører hjemme i Danmark? (Flere), Fordi der er en risiko for sikkerheden (Kristian Jensen), fordi vi skal kunne se hinanden i øjnene (Markus Knuth med flere). Eller er det et religiøst muslimsk symbol, som strider mod vores værdier (Martin Henriksen). Er det fordi burkaen er en mistænkeliggørelse af mænd (Jakob Ellemann-Jensen), fordi der er grænser for udøvelse af religion i Danmark (Martin Henriksen), fordi det er uhyggeligt at møde burkaer på gaden, og at en beklædning ikke skal udviske en identitet (Pernille Rosenkrantz-Theil). Eller er det, fordi man skal tage det tøj på, der passer til det land, man bor i (Mikael Klitgaard (V) borgmester i Brønderslev).

Sammenlagt er der masser af gode grunde til at indføre det forbud. Men en for en er der ingen af dem, der for alvor holder vand. Kvindeundertrykkelse? Jo, men hvad nu, hvis kvinderne selv siger, at de ikke er undertrykt, som sexarbejderne sagde for år tilbage.

At tvinge andre til at iføre sig en bestemt klædedragt er i forvejen forbudt ifølge straffeloven. Vi skal kunne se hinanden i øjnene i det offentlige rum? Jo, men hvad så med solbriller, styrthjelme med tonet visir, fastelavnsmasker, halloweenkostumer og elefanthuer? Et religiøst symbol? Jo, men så er der mange flere at tage fat på. Sikkerhed? Så må forbuddet også gælde velvoksne vinterfrakker, som man kan skjule alverdens djævelskab under på kolde vinterdage. Og så videre.

Grobund for myter

Folketinget kan heldigvis vedtage de love, det vil, så længe de ikke strider mod grundloven, menneskerettighederne og den slags. Og det er der ikke noget, der tyder på. Men når konsistensen i argumenterne ikke er der, så opstår der myter. For eksempel den om, at politikerne bare ikke kan lide muslimer. Og hvad bliver det næste, de forbyder?