Der er ingen tvivl om underholdningsværdien, men der burde vel også være et element af seriøsitet, saglighed og gensidig respekt. Det mangler desværre. Nedslående, synes jeg. Så jeg er nok ved at udvikle mig til en dystermule, en trist og sortseende person.

Det er visse politikeres reklamesprog, der er generende. Eller ligefrem krænkende. Det er umuligt at have tillid til en politiker, som, efter at være grebet i løgn og fortielser, alligevel prøver at spille smart ved at tale udenom eller fyre en vits af.

Det er også generende, at debatten ofte fremhæver følelser og fornemmelser i stedet for fakta og mulig forståelse.Et par eksempler: En ung kvindelig SF-politiker mente først, at hun mente noget. Men så fik hun kærligheden at føle på en måde, som bragte Tvinds hjernevaskeri i erindring. Og så græd hun taknemmeligt for åben skærm og mente noget andet. Enhedslistens frontfigur kan også det med at spille på hele følelsesregisteret, og hun har sat nye standarder for debatten og respekten for politikere ved at indføre latrinsprog i Folketinget.

Men dystermuler kommer ikke langt ved at sige, at verden er af lave, for det har den altid været. Det går heller ikke at sige, at ungdommen raser, for det har den altid gjort. Så hvad med at holde sig nysgerrig? Man kan læse Enhedslistens program på nettet, og det satte jeg mig til.

Det hjalp desværre ikke meget på mismodet, men der var udbytte alligevel. Det fremgår meget tydeligt, at Enhedslisten ikke har en politik, men en religion, hvor den sande tro værnes og hvor kættere forfølges. Hele det ordrige arsenal af Marx-floskler er bevaret: Det er synd for hele verden, og vi må gøre noget for at redde den, om fornødent ved brug af andres penge. Der er en forklaring på alting, og kendsgerninger, som modsiger forklaringen, kan benægtes eller vendes om. Der er ikke et ord om, at alle forsøg på at indføre en samfundsstyret (læs: politikerstyret) planøkonomi er brudt sammen, kvalt i tyranni og blod med tabet af mange millioner menneskeliv til følge.

Nu til det andet ord i overskriften. En fusentast er en person, som handler overilet og ubesindigt, et brushoved. På nettet finder man et citat: »Han var en Fusentast, ubetænksom i sine ytringer, overilet i sine domme«. Jeg overlader det trygt til læserne at afgøre, om der for tiden færdes en hel del fusentaster i Folketinget.

Vi kan nok ikke komme af med de såkaldte spindoktorer, som betales for at italesætte de forskellige temaer, når de folkevalgte ikke selv ejer tankens eller talens gave. Men jeg har et forslag, som ikke er ret dyrt: Alle nuværende og fremtidige spindoktorer skal udstyres med et tydeligt skilt i glas og ramme. Det skal hænge på et synligt sted i deres kontor. På skiltet skal der stå, hvad den amerikanske præsident Abraham Lincoln engang sagde: You can deceive all the people some time, you can deceive some people all the time, but you cannot deceive all the people all the time.