Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Dyremoses korrekthed

Anker Brink Lund: Der er grund til at ønske Henning Dyremose tillykke med den politisk korrekte løsning, han og det øvrige mediestøtte-udvalg har fundet frem til på opdrag af kulturministeren.

Anker Brink Lund, Professor i medieledelse ved CBS Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Her er tale om konservatisme af den klassiske slags, hvor man forandrer for at bevare. DR og TV2/Regionerne berøres slet ikke, dagbladene beholder den lukrative nul-moms, og der afsættes et mindre beløb til fritstående internet-medier.

Udvalget har forsøgt at undgå enhver mistanke om politiserende smagsdommeri ved at benytte redaktionelle omkostninger som fordelingsnøgle. Derved belønnes hovedparten af de danske medier, der bidrager aktivt til den journalistiske fødekæde, uanset platform. Til gengæld mister politiske udgivere og udenlandske publicister muligheden for at få distributionsstøtte.

I praksis betyder det indirekte understøttelse til redaktionelle medarbejdere og deraf affødte udgifter. Medlemmer af Dansk Journalistf­orbund har i forvejen tilkæmpet sig omkostningstunge privilegier, og den skitserede ordning kan næppe undgå at udløse øget lønpres, når der forhandles fremtidige overenskomster og personlige tillæg.

Det skal være de velorganiserede journalister vel undt. Men bag den objektivistiske løsning lurer et principielt problem. Dyremose-udvalget har nemlig lagt stor vægt på, at staten ikke skal give erhvervsstøtte, men derimod ’demokratistøtte’. På den baggrund forekommer det mærkværdigt, at et af udvalgets modeller på forhånd udelukker at støtte medier tilknyttet politiske partier og andre af folkestyrets centrale grundpiller som fagforeninger og brancheorganisationer.

Den kontante konsekvens er blandt andet, at dagbladet Arbejderen og fagbladet Ingeniøren mister deres nuværende distributionsstøtte. Derimod vil magasiner som Se & Hør og Dagens Medicin, der ikke får statsmidler under de gældende regler, med et par redaktionelle justeringer kunne indkassere et pænt millionbeløb fra det offentlige. Thi mens medie-ejere, der promoverer politiske synspunkter i det gedulgte, kan få kontanthjælp, udelukker man andre, der er ærlige nok til politisk og organisatorisk at tone rent flag.

Det er betænkeligt. Især når vi betænker, at de danske dagblade, der både efter den nuværende og alle de foreslåede støttemodeller modtager over en milliard kroner årligt i subsidier, for langt de flestes vedkommende er vokset ud af politiske partier. Siden har bladhusene lagt parti-tilknytningen i mølpose. Men holdnings-politiske er aviserne da stadigvæk, så hvorfor skal deres meningskonkurrenter diskrimineres?

Svaret blafrer i vinden, og forskelsbehandlingen er da heller ikke en nødvendig følge af Dyremose-udvalgets egne præmisser. Tværtimod.

I forvejen vil udvalget nemlig fornuftigt nok kun give støtte til medier, der professionelt og publicistisk dækker en bred vifte af stofområder. Udover medier, der allerede får støtte, er der kun ganske få af den slags i kongeriget. Så det vil kun belaste de afpolitiserede støttemodtagere marginalt, hvis man også bevilgede lidt til de bedste organisationsmedier.