Det skrev Københavns integrationsborgmester i Berlingske 3. maj. En påstand gentaget af et kulturradikalt establishment i én uendelighed, så vi efterhånden tror på, at man i udlandet opfatter os danskere som et racistisk og fremmedfjendsk folk.

Og det er da også ganske morsomt, når kunstergruppen Superflex markedsfører happeningen »Foreigners please don’t leave us alone with the Danes« på københavnske gader og stræder. Men hvad er sandhedsværdien i fortællingen om udlandets foragt for Danmark og endnu vigtigere: Hvad gavn gør den selvydmygende fortælling for Hassan, turisten, fru Jensen og dig?

For er det virkelig talk of the town i Zürich, Bruxelles, Paris og London, at danskerne er nogle indskrænkede fremmedhadere? Hvad siger de bare på den anden side af Øresund? Eller i Dubai, Bei­jing og New York?

Virkeligheden er, at referencer til Muhammed-krisen eller til Danmark og danskerne som fremmedhadere er grænsende til ikke-eksisterende udenfor Danmarks grænser. Tværtimod opfatter man i udlandet danskerne som et af de stærkeste aktiver ved Danmark.

Danmark og København får da også topplaceringer på diverse ranglister. Det internationale Magasin Monocle har rangeret København som verdens næstbedste by at leve i. Rådgivningsfirmaet Ernst & Young offentliggjorde for nylig en stor undersøgelse, hvor København indtager andenpladsen over verdens mest beundrede storbyer. Konsulenthuset Mercer mener, at København er den by i verden med den 14. højeste livskvalitet. Og for nylig kom det frem på en konference arrangeret af idémagerne bag den roste danske Expo-pavillon, at København har verdens 16. stærkeste brand.

Heldigvis for det. For »a brand is a promise«. Og Københavns og Danmarks løfte er efter min opfattelse et liberalt og frisindet samfund, hvor alle gæster er velkomne. Det er også holdningen hos landets fremmeste reklamefolk, der står bag »cOPENhagen – Open for You« som det brand, der bedst indkapsler Københavns DNA.

Det kan derfor undre, at det kulturradikale establishment i en politisk kamp er klar til at ofre vores gode navn, som i verden rimer på tolerance, åbenhed og frisind. Det er ikke bare falsk og unødig agitation – det er også dumt, at vi spænder ben for os selv ved at bringe en falsk historie om Danmark til torvs.