Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Grænserne ser ud til at forblive lukkede en tid endnu, selv om der ikke er sundhedsmæssigt belæg herfor, og selv om det medfører betydelige økonomiske tab for Danmark. Statsminister Mette Frederiksen har tilsyneladende lige nu drøftelser med en række lande om muligheden for at åbne for turisme mellem såkaldt sikre lande, men hverken Sverige eller Tyskland er blandt de lande, hun er i dialog med. En ekstra måneds lukning af grænsen til Tyskland er især kostbar for turistbranchen. Lukningen af grænsen til Sverige rammer noget helt andet, nemlig den vision om en Øresundsregion, der er arbejdet på det sidste kvarte århundrede.