Du skuffer mig dybt! Jeg troede, du var én af os...
Hvorfor skal debatten om islam, indvandring og danskhed altid reduceres til et enten-eller? Efter snart 20 års debat føres denne debat fortsat som en kamp mellem to modpoler, selv om alle og enhver vil vide, at de fleste af de udfordringer, der følger i slipstrømmen på den multietniske udvikling, umuligt kan presses sammen til et enten-eller.



