Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

»Du skal turde fejle. I livet og i skolen«

Konfirmationssæsonen står for døren, om lidt siger tusindvis af unge konfirmander ja til Gud, inden mange af dem bliver bestrøet af en gaveregn. Berlingske har bedt en række debattører om at skrive en kort tale til årets konfirmander. En af dem er gymnasieelev Jens Philip Yazdani.

Læs mere
Fold sammen

»Nu er du trådt ind i de voksnes rækker,« vil din far sikkert sige i sin tale. Men helt sandt er det nu alligevel ikke. For først mangler du at gennemgå den parentes i dit liv, som vi kalder for »ungdommen«.

Ungdommen er fantastisk. Men desværre også fantastisk stressende. Meget vil være nyt. Og meget vil forandre sig. En stor – og god – omvæltning venter forude. For inde bag ungdommens dør venter nemlig nogle fantastiske år. Hvis du altså udnytter dem rigtigt.

Og her tænker jeg ikke på, at de skal udnyttes effektivt. At de skal udnyttes smart. Til at score topkarakterer og påbegynde arbejdet på ens CV.

Nej, de skal udnyttes ved, at du tillader dig selv at være til stede i din ungdom. At du ikke tager forskud på den voksne fremtid og dens bekymringer, men at du derimod lader dig leve i ungdommen og dens glæder. Også selvom politikerne ihærdigt prøver at fremskynde din voksne fremtid – for det må du ikke lade dig gå på af.

Selvom du får at vide, at du skal vælge uddannelse hurtigt (og at du ikke må vælge om), at du skal gennemføre hurtigt, at du skal hurtigt videre i systemet og ind på arbejdsmarkedet, så skal du tage dig god tid. Og nyde rejsen undervejs, slappe af og suge til dig. Af viden, oplevelser, erfaringer og minder.

Du skal turde fejle. I livet og i skolen. Du skal turde vælge forkert, og du skal turde at række hånden op, selvom dit svar måske er forkert. For det er sådan, man lærer. Om sig selv, om dansk og matematik, om livet. Du skal turde sige fra over for samfundets krav om en perfekt præstation – for kravet er umuligt at opfylde og stresser os blot.

Det vil være svært. Jeg oplever det hver dag, både hos mig selv og hos mine kammerater. At det er svært få det hele til at lykkes. At få tid til både kammerater og kæreste, skole og afleveringer, klaverspil og koncerter. Og samtidig få 12 i det hele.

Ungdommen er en stresset tid. For der er meget, man selv vil, og meget, som samfundet kræver, at vi skal. Præstationskulturen er hård at være en del af, og konkurrencestaten er ikke god ved sine unge.

Så som unge må vi selv sige fra. Fra over for samfundets krav om høje karakterer og lav gennemførselstid, fra over for samfundets krav om perfektion. Vi må huske at stoppe op og drikke en øl i ny og næ. Selvom en tyskaflevering venter, og et 12-tal er forventet.

Klik på de fem links i artiklen for at læse de øvrige konfirmationstaler.