Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Du må ikke svigte de unge, Antorini

I Undervisningsministeriet overvejer man at fjerne de suppleringskurser, studenter med et knapt så højt snit bruger til at komme i gang med en karriere. Det vil være helt fatalt.

Rent samfundsøkonomisk vil det også være en fordel at bibeholde suppleringsmulighederne. Det giver nemlig studenterne med den røde hue, som der alligevel ikke er plads til på universiteterne eller i akademiske job, en mulighed for at orientere sig mod en fremtid i erhvervslivet. Arkivfoto: Brian Bergmann Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Aldrig i historien har vi haft flere studenter og aldrig har vi haft flere universitetsstuderende. Jamen, er det ikke fantastisk! Nej, desværre ikke. De studenter, der ikke har høje karakterer, har ikke en kinamands chance for at blive optaget på en videregående uddannelse, som i bund og grund er det, en traditionel studentereksamen kan bruges til. Hvorfor vil så mange så have den røde hue? Det skyldes selvfølgelig først og fremmest, at adgangskravene til gymnasierne er så lave, at næsten alle kan komme der, og at mange forældre har urealistiske ambitioner på deres børns vegne, og mange skolevejledere muligvis tror, at hvis eleven nu får sig en studenterhue, så kan der jo til den tid tages stilling til det videre uddannelsesforløb. En studentereksamen er jo ikke kompetencegivende i sig selv.

Mange af de unge, der kommer i gymnasiet, har måske en drøm om at blive tandlæge, arkitekt, ingeniør eller f.eks. journalist, når de bliver voksne. Når de så står med en middelmådig studentereksamen, viser det sig desværre at være en urealistisk drøm. Hvad vil de så? Nogle ved det ikke og tager måske et såkaldt fjumreår eller to – og tiden går. Andre når frem til, at så vil de prøve at få en karriere i erhvervslivet inden for f.eks. finanssektoren, shipping, spedition, revision eller handel og kontor.

Her havde den direkte vej været en handelsstudentereksamen, der i øvrigt giver adgang til de videregående uddannelser. Flere og flere erhvervsvirksomheder vil helst have elever/trainees med en handelsstudentereksamen – en HHX. Og heldigvis findes der så nogle suppleringsmuligheder til studenterne med den røde hue. Her kan de for eksempel på fire koncentrerede måneder tage en HHX fagpakke, så de oven i den traditionelle studentereksamen får en handelsstudentereksamen, eller de kan tage et tre måneders HGS kursus, der giver dem handelsskolernes grunduddannelse på et lidt højere niveau end den traditionelle HG. Herefter kan de komme i betragtning inden for de tidligere nævnte erhvervsområder og søge uddannelsespladser på linje med handelsstudenterne. Og så er alt jo heldigvis godt.

Problemet er imidlertid, at Undervisningsministeriet nu overvejer at fjerne HHX fagpakken og HGS-suppleringskurset. Man kalder dem simpelthen for unødvendige dobbeltuddannelser. Hvis dette sker, svigter undervisningsministeren virkelig de unge med den røde studenterhue. HHX fagpakken og HGS er nemlig ikke unødvendige – tværtimod.

P.g.a. manglende viden eller interesse om alternative uddannelsesmuligheder hos en del af skolevejlederne i folkeskolen, og dermed en utilstrækkelig rådgivning til de unge og deres forældre, bliver der optaget alt for mange på de almene gymnasier, og det er der, problemet ligger. Derfor er det en nødvendighed med suppleringsmulighederne, så længe vi har en utilstrækkelig vejledning, hvis vi ikke skal afskære en stor gruppe af unge fra at kunne starte en karriere i det private erhvervsliv.

De studenter, der kommer igennem nåleøjet, og får en videregående uddannelse på f.eks. kandidatniveau, bliver desværre også svigtet, for der er langtfra job til dem alle, når de forlader universitetet. Optagelseskriterierne stemmer simpelthen ikke overens med behovet. Derfor har vi en stor arbejdsløshed blandt de nyuddannede akademikere, hvoraf en del desværre nok aldrig kommer til at benytte deres uddannelse som oprindelig tiltænkt.

I det hele taget virker det, som om vejledning og optagelseskrav inden for store dele af vort uddannelsessystem trænger til at blive strammet gevaldigt op. Vejlederne skal simpelthen være mere all-round og bedre til at tænke ud af boksen. Nu har Ministeriet for Børn og Undervisning heldigvis indset, at der skal gøres noget mere for de erhvervsrettede uddannelser, at de skal have den prestige og det fokus, de fortjener. I den forbindelse er det meget vigtigt, at ministeriet ikke glemmer vejledningen i folkeskolen, der som sagt har en meget stor indflydelse på elevernes fremtid. Ellers kan de gode intentioner næsten være lige meget.

Der sker i disse dage en masse interessante, ja, næsten revolutionerende ting i hele uddannelsessystemet. Og det går stærkt.

Derfor må Ministeriet for Børn og Uddannelse, med undervisningsminister Christine Antorini i spidsen, ikke begå den brøler i kampens hede at fjerne de nødvendige, såkaldte dobbeltuddannelser for almene studenter.

Rent samfundsøkonomisk vil det også være en fordel at bibeholde suppleringsmulighederne. Det giver nemlig studenterne med den røde hue, som der alligevel ikke er plads til på universiteterne eller i akademiske job, en mulighed for at orientere sig mod en fremtid i erhvervslivet. Her kan de blive til glæde og gavn for samfundet og for virksomhederne, der jo i bund og grund skal finansiere hele molevitten.