Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

DR’s ledelse kan godt forberede sig på en revolution

For gode, gamle DR bliver det kommende medieforlig hård kost – økonomisk, ja, men også med krav til strukturelle og programmæssige forandringer, som ikke har set deres lige, siden kammersanger Emil Holm grundlagde Statsradiofonien i 1925.

Hvad enten man producerer nye afsnit af »Historien om Danmark« eller for 7. gang genudsender Matador, ligger det i den politiske pipeline, at vi de kommende år får et mindre DR.

Ikke nødvendigvis et mediepolitisk svagere DR, men en mindre organisation med færre kanaler, med kontinuerlige sparekrav, som sætter grænser for programmæssige ambitioner, og påbud om at fokusere på public service i traditionel forstand som folkeoplysning.

Fem årsager

Baggrunden for den antagelse er ikke bare, at kulturministeren – støttet af Dansk Folkeparti – har signaleret et opgør med det DR, vi kender i dag, men også en række andre omstændigheder, som tilsiger nye tider for DR:

– Det »blå« folketingsflertal ønsker – helt principielt – at det statslige engagement i medieverdenen skal mindskes. Derfor skal TV 2 sælges og DR slankes, selvom det første kan blødgøre det sidste.

– Danske Medier har i en årrække massivt søgt tilslutning til at rundbarbere DR’s ambitioner om at spille en rolle på nye medieplatforme a la den, som DR har spillet på radio- og TV-fronten.

– De »blå« partier husker, at DR’s bestyrelse i 2014 med en enkelt undtagelse (og det var mig, der dengang var medlem af bestyrelsen) udmøntede besparelseskrav ved at lukke det populære DR Underholdningsorkestret.

– Finansministeriets departementschef, Martin Præstegaard, er tidligere økonomidirektør i DR – og har derfor til mindste detalje kendskab til besparelsespotentialet i DR (sammenlignet med en lang række andre offentlige institutioner, som i årevis har været udsat for »grønthøsteren«).

– Formanden for DR’s bestyrelse, Michael Christiansen, synger (pga. alder) på sidste vers som bestyrelsesformand og har derfor ikke længere den nærmest legendariske politiske gennemslagskraft, som tidligere har reddet DR – både politisk og økonomisk.

Tvivlen er væk

Indtil regeringsudvidelsen kunne der være tvivl om, hvorvidt de liberale partier – V og LA – kunne få flertal for et egentligt angreb på DR. Også selvom DF er yderst kritisk indstillet over for DR – knap så meget af ideologiske grunde, men som følge af konkret utilfredshed med dele af programvirksomheden.

I konservative kredse – de seks afgørende mandater i denne sammenhæng – har man nemlig tidligere forsøgt at holde balancen og talt om et stærkt, men mindre DR, hvad der var både Brian Mikkelsens og Per Stig Møllers tilgang til medieforlig.

Men den nuværende kulturminister er ikke konservativ. Desværre! Med andre ord: Hvis Finansministeriet, kulturministeren og DF’s ledelse kan blive enige, kan DR’s ledelse godt forberede sig på, hvad der for mange i DR bliver en revolution – og en af den slags, som kunne være undgået, hvis man i tide havde kendt sin besøgelsestid.