Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Drop nu de dogmer

Per Vangekjær: Det har som arbejdsgiverrepræsentant været ulykkeligt at overvære, hvad der mere ligner en sidste krampetrækning end en faglig kamp. Særlig skammeligt er det, at man tager den danske aftalemodel som gidsel.

Per Vangekjær, formand for Danske Malermestre Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Konflikten om Vejlegården handler om noget andet end den danske model. Den handler om en fagbevægelse, der har forsømt at udvikle sit produkt og tilpasse det kundernes behov. Vi har som arbejdsgivere en oprigtig interesse i at have én samlet fagbevægelse. Det gør det nemmere at skabe resultater til fælles gavn. På arbejdsgiversiden har vi igennem de seneste knap 30 år oplevet en markant strukturrationalisering. Dels for at skabe større slagkraft, dels fordi medlemsvirksomhederne naturligt nok i stigende grad ser på, hvad de får for deres kontingent.

Hertil er kommet en fornyet konkurrence, idet virksomhederne ofte har mere end én organisation af vælge imellem. Strukturrationaliseringer har vi også set inden for fagbevægelsen. Men hensigten synes kun at have været at opnå den større slagkraft – lavere kontingenter eller nye varer på hylderne har tilsyneladende ikke været et fokuspunkt. Ligesom virksomhederne ser også lønmodtagerne på, hvor de får mest for pengene.

Det gør de måske ikke i en organisation, der bl.a. markedsfører sig på et forældet samfundssyn om udbytterne og de udbyttede, snarere end et højt serviceniveau. Jeg er sikker på, at underkastede man arbejdsgiverforeningernes kommunikation en nærmere analyse, ville man se, at organisationernes budskaber ikke altid kan kaldes loyale over for borgerlige partier. På samme måde bør fagbevægelsen frigøre sig fra gamle dogmer og i stedet tage udgangspunkt i det enkelte medlem. Under konflikten om Vejlegården har 3F taget den danske model som gidsel: Uden et fagforeningsmonopol – ingen dansk model.

Den danske model repræsenterer på organisationsniveau et fremragende samarbejdsgrundlag, og for virksomhederne sikres jævnbyrdige og fair konkurrencevilkår. For tiden er modellen så udsat for globaliseringen og liberale arbejdskraftsregler og har behov for produktudvikling. Ganske som visse forbund: Der skal noget andet til at beskytte den danske model end at tildele 3F monopol på at organisere arbejdskraften.

Fagbevægelsen har behov for at udvikle en ny strategi, der bygger på en kundeanalyse: Hvad efterspørger medlemmerne, og hvilken pris er de indstillet på at betale? Den danske model må for alt i verden ikke knyttes sammen med de problemer, nogle af fagforbundene oplever just nu. Fagforeninger, der bryder sammen under vægten af forældet tænkning og manglende evne til fornyelse, må ikke tage den danske model med sig i faldet. Fra arbejdsgiverside håber vi ikke, at nogen falder. Så skulle det da være på halen over endelig at se lyset.