Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

DR3 er modig med omtanke

Gitte Rabøl, mediedirektør, DR. Fold sammen
Læs mere

Efteråret blev skudt i gang med en livlig debat om DRs nye skarpe TV-kanal for yngre seere, DR3. Nogle roser os for at være nytænkende og dristigt debatskabende, mens andre mener, at vi er gået langt over public service-stregen i form og indhold med programmer som »Gift ved første blik« og »Monte Carlo elsker jøderne«.

Ambitionen med DR3 er, at TV-kanalen skal være det eksperimenterende alternativ på den danske TV-scene og sætte væsentlige temaer i nyt perspektiv over for en målgruppe, som i stigende grad har valgt public service TV fra. DR3 skal både oplyse, udfordre og underholde på én og samme tid. Med lige præcis den ambition kan kanalens programmer ikke undgå at dele vandene. For kan DR3 eksperimentere med ægteskabet og parforholdets dogmer ved at følge seks singler i de første uger af deres ægteskab med helt ukendte udkårne? Kan kanalen dække Israel-Palæstina-konflikten gennem et filter af umiddelbarhed og humor? Og er det public service, når DR3 i en kommende programrække »Selvoptaget« følger nogle af de unge TV-kendisser, der turnerer rundt i mediemøllen?

Svaret er ja – så længe kanalen ikke går tankeløst i andres fodspor eller leverer ligegyldig underholdning, men er tro mod de værdier, som public service hviler på, og de kvalitetskrav, man med rette kan stille til DR.

DR3 skal turde udfordre både TV-mediets og samfundets selvfølgeligheder. For det er her, det tankevækkende opstår. Og også her, at en ny generation spærrer øjnene op og slår ørerne ud.

Når seks singler i »Gift ved første blik« lader et ekspertpanel finde frem til det perfekte match og gifter sig med udvalgte ukendte, er målet ikke at udfordre ægteskabet som institution. Programserien udfordrer derimod dogmet om, at vi hver især – med lange lister af ufravigelige krav til potentielle partnere – ved, hvad der er bedst for os selv og vores kærlighedsliv. Vi sætter spot på, at op mod 1,5 millioner danskere lever alene – og at flere og flere singler har svært ved at finde kærligheden. De længes efter tosomheden, men er bange for forpligtelsen. »Gift ved første blik« er tankevækkende TV.

Når Peter Falktoft og Esben Bjerre tager til Mellemøsten, er det ikke for at »lave sjov« med en alvorlig konflikt. De forsøger derimod at blive klogere på en konflikt, der ruller på sjette årti. Og de gør det med kant og humor, så de mange unge, som for længst er holdt op med at høre efter, når medierne bringer nyt fra Mellemøsten, faktisk gider se med.

Og når vi i det kommende program »Selvoptaget« sætter spot på, hvad der sker for reality-kendisser, når den røde løber er rullet sammen, og spotlyset slukker, er det ikke udtryk for kommercialisering. Vi beskæftiger os derimod med et medie- og samtidsfænomen, som har vundet indpas hos særligt den yngre del af befolkningen, nemlig at være kendt for at være – kendt. Derfor er det relevant TV.

Det samme gælder, når vi sætter fokus på stoffer i »Kokainens Pris« eller giver et indblik i identitetsspørgsmål for homoseksuelle i »HomoLesbians«: Vi sørger for at oplyse og udfordre på en måde, så vores målgruppe af yngre licensbetalere får lyst til at se programmerne og blive en del af diskussionen. For det ligger DR3 på sinde at skabe vigtige debatter om temaer, som har betydning for os hver især og det samfund, vi er en del af.