Kommentarerne fra DRs formand, MIchael Christiansen, om de nys fremsatte forslag om at begrænse Danmarks Radios virksomhed gennem nedskæring i bevillingerne til DR ved bl.a. nedlægning og sammenlægning af kanaler er skuffende læsning.

Formanden fremdrager en række gruopvækkende konsekvenser af forslagene og gør sig derved ikke alene skyldig i voldsomme overdrivelser, men afslører også manglende kendskab til, hvad DR faktisk tilbyder seere og lyttere. Sandheden er jo, at gode egenproducerede programmer fylder mindre og mindre blandt det stigende udbud af indkøbte programmer af højst forskellig kvalitet, og at genudsendelser synes at optage en stadigt større del af programfladen. Og hvad skulle nyhedsprogrammerne og ikke mindst dr.dk dog gøre, hvis de ikke kunne fiske så meget fra de trykte aviser?

Slemt er det også, at Christiansen åbenbart ikke er bekendt med, hvordan vi som seere bevæger os rundt i et stadigt mere omfattende og nuanceret mediebillede – med stigende muligheder for selv at vælge, hvad vi vil se, og hvornår vi vil se det. Som lyttere har vi det på samme måde, når det gælder musikvalg. Michael Christiansens lyttertal ser flotte ud, men hvis man sammenligner med mængden af musiknumre, der streames via de mange digitale udbydere, vil DRs kanaler kommer ud som rene dværge.

DR har mange gode programmer, og det vil et reduceret budget fortsat give rige muligheder for. Michael Christiansens »trick« med at reducere mulighederne for et godt og varieret programudbud svarer helt til politikeres nærmest refleksagtige trusler om, at reduktioner altid skal ske ved at reducere antallet af »varme hænder« og omfanget af borgernær service, mens der sjældent tales om effektivisering, rationalisering eller en mere behersket anvendelse af ressourcer til nybyggerier, kunstinstallationer eller udvidelser af et til stadighed voksende bureaukrati.

DR kunne eksempelvis spare ved bedre udnyttelse af de faciliteter, der er opført i de senere år for milliarder af kroner – og undlade at leje sig ind ude i byen, fordi nogle mener, at det er mere eksotisk at lave programmer der end i DR-byen. Sparemuligheder er der nok af.

Også denne sommer har alle DRs kanaler været fyldt med gen-genudsendelser, og hvis der i DR findes en filmredaktion, skal den ikke roses for at have udvalgt sommerens mange film. De fleste har allerede været vist så mange gange, at de længe har ligget som gratis tilbud på Yousee, Netflix og andre alternative kanaler.

Og hvad er »public service« ved DR3? Mængderne af udenlandsk producerede serier og B- eller C-film, der alligevel indgår i TV-pakkerne hos de andre udbydere, fylder det meste af sendetiden, og der tilbydes ikke på DR3 samfundsorienterede egne programmer som på DR1 eller DR2. Der er indlysende ikke råd til at fylde alle kanalerne med kvalitet. Hvorfor så have DR3?

Hvis DR vil sikre sig indflydelse i debatten om den foreslåede budgetreduktion, bør tilgangen være både mere åben og mere ærlig. Det er rent idioti at lade, som om DRs rolle i det samlede mediebillede ikke er ændret væsentligt i takt med digitalisering og tilkomsten af et stadigt større antal udbydere af TV- og radioprogrammer. Et stærkt og godt DR er ikke afhængig af DRs størrelse. Kun af det indhold der kommer ud af anstrengelserne.