Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

DR er en dyr forretning, men…

DR er udsat for mange tørre tæsk. Politikerne mener, at det er for dyrt at drive og vil svinge sparekniven. I befolkningen er der en holdning om, at man ikke får nok for licenskronerne – hvis man overhovedet mener, at man bør være tvunget til at betale. Andre medier råber op om skæv konkurrence, fordi DR lever af skattekroner og ikke skal tjene pengene selv.

Alligevel er der for mig at se et stort men. Et men, som kritikerne overser. Et men, der tager DR i forsvar. DR er lige nu et mediehus, der leverer en unik vare. Ting, som vi vil se og høre – og ting, som vi ikke vidste, vi ville se og høre. Ting, vi ikke kan få andre steder.

DR samler nationen med drama-flagskibene søndag aften. Tryllebindende indhold, der ikke bare bidrager til en times underholdning, men til flere diskussioner over hele landet indtil næste afsnit ruller over skærmen. Selv i resten af verden høster vi anerkendelse og priser for produktionerne.

DR dares to be different, når det gælder om at finde på nye kanaler og programmer. Hvem skulle ellers have fundet på Ramasjang til de mindste og DR3 til de unge? Hvem skulle ellers udfordre den gængse radios flødepop og gangsterrap? Eller prikke til vores grænser med provokerende satire?

Og det leder mig hen til det allervigtigste forsvar for mediehuset: De tilbud, vi får fra DR, er renset for kommercielle interesser. Har vi råd til at miste eller væsentligt forringe et ikke-kommercielt mediehus i en tid og fremtid, hvor kommercielle kræfter i stigende grad er afsender på langt de fleste informationer, som vi ufiltreret får smidt i hovedet? Informationer, der kommer i en form, hvor det kan være svært at gennemskue, hvem den reelle afsender er og intentionerne bag? Har vi lyst til at skære ned på et mediehus, hvor vi med sikkerhed ved, at her får vi kun oplysning for oplysningens skyld?

Som erhvervsleder er jeg som så mange andre heller ikke synderlig imponeret over den måde, DR drives på som forretning. Der bliver til tider truffet beslutninger, som mildest talt virker uklare og ugennemtænkt.

Man burde for eksempel gøre op med, at det er Folketinget, der udpeger en stor del af bestyrelsen. I stedet bør man rekruttere nye bestyrelsesmedlemmer professionelt, som det sker i virksomheder som min egen.

Ledelseslaget i DR ser også ud til at være tykt som beton. Denne struktur kunne man uden tvivl godt luge ud i og prioritere ledere, der er mere forretningsorienteret. Og hvis man endelig skal se på at spare lidt penge, kunne man dæmme op for, at flere programmer og kanaler udelukkende udkommer på nettet. For som det er nu, er jeg ikke i tvivl om, at et crash and burn ville lure i horisonten, hvis ikke DR var offentligt finansieret.

3,7 mia. kr. er mange penge – men som jeg ser det, så har vi ikke råd til at miste et mediehus, der er frigjort for kommercielle interesser. Derfor vil jeg sende en opfordring til politikerne, inden de svinger sparekniven over DR: Vi har brug for DR, så prioritér det eneste ikke-kommercielle mediehus, vi har.

Morten Christiansen er CEO, teleselskabet 3.