Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Død over velfærden?

Anders Samuelsen: Vælgerangst har lammet begge blokke i dansk politik. Og det i en tid hvor vi har brug for besparelser og reformer. Her kommer Anders Samuelsen med sine forslag – der giver os mere end 80 milliarder kroner.

Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Nationalbankdirektøren siger, at vi skal finde ca. 34 mia. kr. om året for at få det danske nationalregnskab til at gå op. Problemet er bare, at alle partier, uanset om de er røde, sorte eller blå, lider af galoperende vælgerangst, og at vi mangler politimester Bastians Kardemommeby-lov. Den vender jeg tilbage til.

Ingen er bange for at stille krav til den private sektor, men stiller man krav til udgiftstyring i den offentligt sektor mødes man med påstande om, at man ønsker død over velfærden. Sandheden er, at de, der intet gør for at stramme op, dræber væksten og velstanden og dermed velfærden. Hvis vi intet gør, udpines erhvervslivet, og velfærdssamfundet bryder sammen i løbet af få år. Hvis vi tager fat nu og bruger besparelserne til at betale af på gæld, indføre en maksimal skat på arbejde på 40 procent og halvere virksomhedsbeskatningen, ja, så skaber vi vækst, tiltrækker nye arbejdspladser og genskaber optimismen og muligheden for at investere i kerneydelser som uddannelse, et moderne sundhedssystem og hjælp til de der har behov.

Uanset om opgaven er at finde 17 eller 34 mia. kr., som Nationalbanken påstår, ja, så er det faktisk ikke så vanskeligt. Her kommer en liste af forslag. Start fra en ende kære statsminister. Villy, Helle, Lene og Pia, I er også velkommen til at bruge løs af forslagene.

Færre offentligt ansatte: 20 mia kr. Drop kontrolhysteriet og overadministrationen og skær 40.000 offentligt ansatte væk i løbet af de næste ti år. Det svarer til 4.000 færre om året eller i gennemsnit 40 færre om året i hver dansk kommune de næste ti år. Det er ikke en uoverkommelig opgave, når man holder det op imod, at der i dag er der ca. 850.000 offentligt ansatte. Er den offentlige sektor så under pres? Nej, så er den tilbage på det niveau, som den var på, da Nyrup slap tøjlerne. De næste ti år skal vi bare nøjes med at ansætte én, hver gang to går på pension, så er den hjemme. Vi behøver altså ikke fyre en eneste. Den bedste vej til at nå målet er at droppe kontroltyranniet og mistilliden til de offfentligt ansatte. Vi politikere skal holde op med at opføre os, som om vi tror, at offentligt ansatte går på arbejde for at lave fejl.

Udlicitering: 15 mia. kr. Effektivisér samtidig den offentlige sektor. Alene øget udlicitering ville ifølge DI kunne spare os for en udgift på op mod 15 mia. kr. om året. Hvad venter vi på?

Det var de første 35 mia. kr. Så er vi faktisk allerede i mål! Helt uden at reformere, som de andre partier er så bange for. Sværere er det altså ikke. Men lad os dog fortsætte, når nu vi er i gang:

Fjern efterlønnen: 12 mia. kr. Velfærdskommissionen har peget på, at kun 15 procent af folk på efterløn har et helbredsproblem. Hvorfor skal de have hive penge op af lommerne på folk, der går på arbejde? Her er der mindst 12 mia. kr. at hente. Nu er vi oppe på 47 mia.

Brugerbetaling: 5 mia. kr. Velfærdskommissionen har peget på, at hvis vi indfører en beskeden brugerbetaling på f.eks. 75 kr. for at gå til lægen og 50 kr. for et døgn på sygehuset, ja, målretter vi ydelserne langt bedre mod dem, der har behov, frem for nu hvor prisen er 0. Sammenhold lige de beskedne beløb med din sidste tandlægeregning, inden der råbes: ’asocialt’. Her undgår vi at skære ned over for folk der har behov. Og det ville jo være asocialt. Så nåede vi 53 mia.

Halvér dagpengeperioden til to år: 5 mia. kr. Er det urimeligt? Næppe, når vi ved, at svenskerne lever fint med det. Nu har vi hentet 58 mia.
Stram genoptjeningskrav: 2 mia. kr. Genop­tjeningskravet for at få dagpenge bør øges fra 26 til 52 uger. Så ramte vi 60 mia.

Fjern erhvervsstøtteordninger: 15 mia. kr. Erhvervsstøtte er jo reelt blot er en straf til veldrevne og effektive virksomheder, og støtte til mere tvivlsomme. Det kunne give mellem 10 og 20 mia. kr. i kassen. Nu siger sammentællingen hele 75 mia.

Opgør med sort arbejde: 10 mia. kr. Værdien af sort arbejde udgør i dag op mod 50 mia. kr. I manglende skattekroner svarer det altså til ca. 25 mia. Sæt hårdt ind samtidig med at skatten på arbejde sænkes så er der mindst 10 mia. at hente her. Så nåede vi 85 mia. kr. Selv hvis vi kun nåede halvdelen af vejen med ovenstående forslag er her opskriften på, hvordan vi finder 40 mia. kr. Uden på nogen møde at skabe død over velfærden. Tværtimod. Til sammenligning koster det kun ca 15 mia. kr. at fjerne topskatten (før dynamiske efffekter) – hvorefter vi ville have et af verden mest konkurrencedygtige skattesystemer.

Hvad venter vi på!? Gør nu det rigtige – gør op med den galoperende vælgerangst. Skab vækst og fremgang. Men så god er verden ikke. Her er i korte træk, hvad Socialdemokraterne vil med magten: højere afgifter på tobak og usunde fødevarer, millionærskat, højere selskabsskat, kørselsafgifter, trængselsgebyrer, dyrere flybilletter, forbud mod købesex, forbud mod reklamer for usunde varer, forbud mod solariebesøg for unge, retningslinier for hvilke parfumer sygehuspersonale må bruge, forbud mod at tale om efterløn, dagpenge og skat og ikke at forglemme: krav om at malkekøer skal være mindst 150 dage på græs om året. Hvad så med regeringen kunne man jo fristes til at spørge? Hvad står den for? Forbud mod hobbyknive, hunde-i-snor-lov, multimedieskat, særskat på pensioner, højere registreringsafgifter (brud på skattestop), dyrere alkohol, dyrere tobak, fedtafgifter, forbud mod at tale om efterløn, dagpenge og skat, en hovedpinepillelov og mere motion, som sammen med alle afgifterne skal sørge for vi lever længere!

Men når man sådan kigger på dansk politik og regeringens og oppositionens visioner og planer for, hvordan Danmark kommer videre og kan konstatere, at der stort set ingen forskel er, så er det, man bliver glad for, at foråret er på vej. Så er der da noget at se frem til. Vi mangler et opgør med vælgerangsten, og vi mangler politimester Bastian fra Kardemommeby til at beskytte os mod tåbelige afgifter og forbud.

Han kunne skærer tingene ud i pap med Kardemommeby-loven: »Man skal ikke plage andre, man skal være grei og snill, og for øvrigt kan man gjøre, hva man vil!« Hvor svært kan det være? Foråret er på vej.