Dine følelser fylder for meget, Mohammad Rona. Tør øjnene og pas dit arbejde
Når fakta bliver ubehagelige for Moderaternes Mohammad Rona, bliver følelserne hejst som flag. Resultatet er en politik, der er lige så inkonsekvent, som den er uoplyst.

Når fakta bliver ubehagelige for Moderaternes Mohammad Rona, bliver følelserne hejst som flag. Resultatet er en politik, der er lige så inkonsekvent, som den er uoplyst.

Fra det politiske centrum i Danmark udgår i denne tid en ambition om at fastholde danskerne i et uoplyst og følelsesmæssigt jerngreb.
Bannerføreren hedder Mohammad Rona, og bagtæppet er debatten om, hvorvidt det for fremtiden giver mening, at Danmarks Statistik gør brug af den gruppe, der hedder »tredjegenerationsindvandrere«, når der skal opgøres statistiske tendenser til blandt andet uddannelse, beskæftigelse og kriminalitet.