Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Digital forkyndelse

Torben Goldin: Der har i den senere tid gentagne gange været forlydender i pressen om, at regeringen agter at udvide digital kommunikation mellem borgerne og staten - via e-mails - på en række områder.

Torben Goldin, Retspræsident, Retten på Frederiksberg Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dels for at mindske statens udgifter ved ekspedition af meddelelser fra det offentlige, dels for at modernisere selve kommunikationsformen, som i dag er tung og langsom. Et område, som synes at være overset, er muligheden for at indføre forkyndelser i civil- og fogedsager via e-mail, såkaldt digital forkyndelse.

Domstolene bruger årligt adskillige millioner kr. på at forkynde indkaldelser i disse sager på den i retsplejeloven foreskrevne måde, dvs. først og fremmest via stævningsmænd, som dels får betaling for selve forkyndelsen, herunder ikke mindst forsøg herpå, samt befordring. Da en række af de personer, som skal modtage forkyndelser af måske forståelige grunde ikke ønsker at modtage forkyndelsen, eller er svære at træffe af andre grunde (dørlås i opgangen, ukendt adresse, ferie, adresseskift o.l.), kan forkyndelser ofte tage uger eller måneder. Sidste udvej er forkyndelse gennem Statstidende, en meget dyr forkyndelsesform, som realistisk (og måske lidt ironisk) sikrer, at modtageren er sikker på ikke at få noget at vide om sagen. Hvilke mulige sagsøgte/skyldnere læser mon Statstidende dagligt?

Derfor har jeg dette enkle forslag: Ved at lade enhver borger i landet tilknytte en personlig, tvungen »NEM-mail« (i stil med NEM-konti i bankerne) ville samfundet kunne spare millioner af kr. i udgifter til forkyndelser og - hvad der er lige så vigtigt - kunne skære enormt med tid af processen ved domstolene. Forkyndelse i en sag kunne - i stedet for som i dag ofte at vare adskillige uger - foregå på en brøkdel af et sekund. Med andre orden effektivisering af uhørte dimensioner for en meget beskeden (engangs)udgift.

Jeg understreger, at ordningen i givet fald skal være tvungen. En frivillig ordning, hvor borgerne selv skal tilmelde sig, er værdiløs. Hvilken skyldner ville f.eks. med en smule omtanke tilmelde sig en sådan ordning og derved udsætte sig for, at sagen ikke kunne trækkes i langdrag?

Jeg er naturligvis klar over, at nogen vil fremføre det argument, at vi har en række svage medborgere (ældre, psykisk handicappede, mindrebemidlede o.l.), som ikke har adgang til at modtage e-mails.

Dette er imidlertid ikke noget stort problem. For det første vil størstedelen af denne del af befolkningen ikke være i målgruppen for forkyndelser i civil- og fogedsager. Det er f.eks. sjældent, at fru Hansen nede på plejehjemmet bliver indkaldt i fogedretten!

Endvidere vil det være meget let at indføre en dispensationsordning, hvorefter ovennævnte persongruppe kan søge om undtagelse for digital forkyndelse. En dispensation medfører, at eventuel forkyndelse i givet fald skal ske på »den gamle måde«, dvs. den måde, hvorpå forkyndelse foregår i dag, f.eks. via stævningsmand. Men det vil ikke blive ret mange tilfælde, det drejer sig om. En netop gennemført undersøgelse foretaget af Digitaliseringsstyrelsen viser, at 74 procent af de adspurgte borgere udtaler, at de er tilfredse med digital post fra det offentlige, og at hele 72 procent vil anbefale digital post til venner og bekendte.

Så man kunne jo egentlig spørge: Hvad i alverden venter man på?