Samtidig med DFs påståede socialdemokratisme udbasunerer et af partiets unge håb, Morten Messerschmidt, at DF såmænd også er det ægte konservative parti, i modsætning til Det konservative Folkeparti. Nu er forvirringen dog total. Hvem har ret? Pia Kjærsgaard eller Morten Messerschmidt? Jeg kan allerede nu afsløre, at det ikke er Morten Messerschmidt der har ret! Vel kan Messerschmidt havde en pointe i, at de Konservative herhjemme har fejlet i forbindelse med den begyndende unionsdannelse i Europa. I alt for mange år har de konservative helt ukritisk accepteret udhulningen af vor nations suverænitet. Da det europæiske samarbejde drejede sig om frihandel og nedbrydning af toldbarrierer i Europa, var det helt legitimt for de Konservative at advokere for mere europæisk samarbejde. Men siden da har dette projekt udviklet sig til et monstrum, der kun kan holdes i live ved at udsuge enhver form for suverænitet ud af de europæiske nationalstater.

Denne indrømmelse må man give Messerschmidt. Når det er sagt, så er det ligeså evident, at DF på ingen måde er et konservativt, endsige et borgerligt, parti. Hvis man ser på den økonomiske politik, så har Pia Kjærsgaard en pointe i at kalde DF for det ægte socialdemokrati. Man har skullet trække DF til skattelettelser i den forrige regeringsperiode og i den nuværende regeringsperiode er det meget sigende, at DF allierer sig med det venstre-ekstremistiske parti Enhedslisten. I den forstand kvalificerer DF sig overhovedet ikke til at være et borgerligt eller konservativt parti. Hvis Messerschmidt kunne sin konservative idehistorie ville han også vide, at kombinationen af en nationalistisk værdipolitik og en socialistisk økonomisk politik ikke er en konservativ kombination. Tværtimod. Konservatisme er troen på grundlæggende nationale og kulturelle værdier kombineret med en tro på privat ejendomsret og et frit næringsliv. Konservative værdier og et frit marked.

Forfaderen til moderne konservatisme, Edmund Burke, var ganske eksplicit omkring denne relation. Burke kunne ikke forestille sig et konservativt samfund, uden at det for det første var forankret i en national kernekultur, men, for det andet, også at man havde privat ejendomsret og et frit marked. Privat ejendomsret og et frit marked er forudsætningen for, at det nationale forankrede civilsamfund har rum og mulighed for at kunne udvikle sig. Privat ejendomsret og et frit marked skaber et rum for hver enkelt borger, et rum for personlig frihed inden for samfundets rammer. Så længe Morten Messerschmidt og DF ikke vil vedkende sig dette, er det ikke, og bliver ikke, et konservativt borgerligt parti.