Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Det vigtige samfundsfag

Klaus Eusebius Jakobsen: Det er med overraskelse, at jeg 15. juli læste Berlingskes leder, der primært handler om samfundsfags ødelæggende betydning for gymnasiet, for disse elevers kommende studier og dermed for hele samfundets problemer.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er næsten lettelse at læse i lederen (det er vel der, man normalt ser velbegrundede synspunkter, fornemmer udsigt og indsigt, og gode ledetråde fremad!) - endelig har vi årsagen til alle landets ulyksaligheder. Og heldigvis kan man støtte sig til formanden for Gymansieskolernes Rektorforening (Jens Boe Nielsen), der har »den heldige hånd« at kalde samfundsfag for en gøgeunge i gymnasiet!

Nå, nå, stærke ord her, hvor mange studenter enten har været til skriftlig eller mundtlig eksamen i netop samfundsfag og vist, hvad de kunne. Men for den, der ikke kender gymnasiets opbygning, og jeg har lidt en fornemmelse af, at det måske er der, at skoen trykker for lederskribenten, så er det godt nok ikke det eneste fag en elev, der har valgt den samfundsvidenskabelige studieretning, er stødt på på sin vej gennem gymnasiet. Ved siden af at være rektor på en gymnasieskole, at være formand for de private gymnasier i Danmark, er jeg også far til et par døtre, hvor den ene blev student i år og den næste til næste år. Den yngste pige går på denne »gøgeungestudieretning« (samfundsvidenskabelig studieretning) og har også afsluttet nogle fag til studentereksamen både i 1.g og i 2.g: og hold jer fast, det er fysik på c-niveau, matematik på B-niveau og kemi på B-niveau.

Jeg tror ikke, at hun finder, at faget samfundsfag i hendes verden har været det dominerende element i hendes gymnasietid indtil nu. Med andre ord, der er jo mange fag, der skal til for at konstituere en studentereksamen.

Lederens udsagn om, at faget er fyldt med »sjove diskussioner og luftning af personlige synspunkter om verdens tilstand« er rystende læsning for en fagmand, og formodentlig for langt, langt flertallet af hårdtarbejdende og seriøse samfundsfagslærere i gymnasiet, der netop i enhver introduktion til faget understreger, at dette fag som alle fag bygger på teorier, på metoder og at egne meninger og holdninger netop ikke har nogen værdi i denne sammenhæng.

Lad os få denne debat op på et langt højere niveau end den, der kommer til udtryk i lederen. Jeg kan være enig med Jens Boe Nielsen i, at det er en mærkværdighed, at den viden og den styrke mange af vore studenter, der netop har haft samfundsfag, medtager fra gymnasiet, ikke godkendes i langt højere grad af universiteterne og de højere læreanstalter. Der er her et område som bør dyrkes - og gerne før end siden.

Men at nedgøre et fag som i den grad er en velbegrundet demokratisk succes, er for let og for svagt.

Samfundsfag har et indhold og mål der er med til at skabe aktive, kritiske og vidende borgere til et demokratisk samfund - og det er ganske vigtige egenskaber at give ungdommen, der skal føre vores samfund videre i den demokratiske retning, og det er derudover ganske vigtige egenskaber at have med sig i en globaliseret verden.