Vi lever i Danmark med en stolt revytradition, og i 2025 blev disciplinens 175-års jubilæum fejret. Herunder også den bemærkelsesværdige relation mellem landets scenekunstnere og de politikere, der år efter år er blevet parodieret, hvilket ofte hyldes som nyttig modgift mod magtfuldkommenhed og overdreven selvfølelse. 

Det er utvivlsomt også sundt som højt placeret politiker jævnligt at blive mindet om, at man er fejlbarlig, og tonen er ofte barsk, men godmodig. Ja, så godmodig, at det kan ende med at blive malplaceret.