Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Det skal ikke være nemmere at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark

Læs mere
Fold sammen

Når Disruptionrådet mødes i Herning mandag er det med »udenlandsk arbejdskraft« på dagsordenen. Beskæftigelsesministeren har allerede taget hul på spørgsmålet med sin annoncering af, at regeringen senere på foråret vil komme med et udspil til, hvordan man kan gøre det lettere at skaffe udenlandsk arbejdskraft. Det er et vigtigt emne, vi ser frem til at diskutere. Men når jeg kigger på regeringens udmeldinger, er det desværre nemt at tænke, at den er hoppet på myten om, at vi er i overhængende fare for at løbe tør for arbejdskraft herhjemme.

Et hurtigt blik på de faktiske forhold viser nemlig, at vi hverken er i fare for at løbe tør for arbejdskraft, eller har svært ved at hente udenlandsk arbejdskraft med de nuværende regler.

For det første er der ikke generel mangel på arbejdskraft. Vi har stadig masser af ledige hænder, og hænder der ønsker at arbejde flere timer. Arbejdsstyrken stiger tilmed kraftigt i disse år, og der er udsigt til yderligere en stigning på omkring 120.000 personer frem mod 2025. Så selvfølgelig skal vi ikke gøre det nemmere at hente udenlandsk arbejdskraft, når så mange stadig er uden for arbejdsmarkedet. I stedet bør vi slå to fluer med ét smæk ved at sørge for opkvalificering af de arbejdsløse, som allerede er her.

Og for det andet er der allerede fin adgang for udenlandsk arbejdskraft. Faktisk er der lige nu rekordmange udenlandske lønmodtagere i Danmark. Det faktum passer måske ikke ind i den politiske dagsorden om at gøre det endnu nemmere, men det er nu engang sandheden.

Mange virksomheder søger ikke grundigt

I det hele taget er det besynderligt, at vi stadig diskuterer, om vi har en generel mangel på arbejdskraft.

Kigger man for eksempel i den seneste rekrutteringsundersøgelse fra Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering (STAR), kan man bl.a. læse, at kun otte procent af landets virksomheder har oplevet udfordringer i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere – ifølge virksomhedernes egne udsagn. Det er på ingen måde et skræmmende tal.

Læser man videre i STARs undersøgelse, står det klart, at virksomhederne måske også bærer en god del af ansvaret selv, hvis de har svært ved at finde arbejdskraft. Næsten fire ud af ti erkender nemlig, at de selv kunne have gjort noget anderledes eller bedre for at besætte de stillinger, som de ikke har kunnet få besat med den ønskede arbejdskraft.

Endnu mere hovedrystende bliver det, når det viser sig, at 74 procent af de arbejdsgivere, som ellers hævder at søge forgæves efter folk, ikke engang har kontaktet jobcenteret. Under krisen kunne virksomhederne måske godt forvente, at den rigtige og kvalificerede arbejdskraft dukkede op, uden at det krævede den store indsats fra dem selv. Men nu hvor dansk økonomi har været i rigtig god gænge i et par år, skal virksomhederne til at gøre sig mere umage for at få den arbejdskraft, de søger. Det er en helt naturlig udvikling.

Nemmere rekruttering vil dumpe lønnen

Samtidig har danske virksomheder som sagt allerede gode muligheder for adgang til udenlandsk arbejdskraft under de nuværende regler. Det seneste år har der været omkring 200.000 udenlandske lønmodtagere, som arbejdede fuldtid i Danmark, og antallet har været stigende med ca. fem pct. om året i en årrække nu.

Først og fremmest er der fri adgang fra hele EU-området, hvor der er omkring 250 mio. lønmodtagere med fri bevægelighed. Dernæst er der flere forskellige andre ordninger, der åbner for at hente udenlandsk arbejdskraft hertil:

Der er positivlisten, som sikrer, at man helt uproblematisk kan få et job i Danmark, hvis der er mangel på en type af arbejdskraft med et vist uddannelsesniveau. Og der er beløbsordningen, som sikrer, at hvis bare virksomheden er villig til at betale medarbejderen 34.800 kr. om måneden, er der fri adgang til at ansætte, hvem man vil.

Set i lyset af de gode muligheder, der er for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft allerede i dag, har jeg svært ved at se regeringens annoncerede udspil som andet end et forsøg på at skaffe billigere arbejdskraft til arbejdsgiverne.

Det er jeg selvsagt lodret imod. Vi skal ikke risikere at undergrave løn- og arbejdsvilkår for helt almindelige lønmodtagere.

Det betyder ikke, at der ikke kan være nogle virksomheder, som har svært ved at rekruttere en type arbejdskraft med særlige kvalifikationer. Men her ligger løsningen som sagt lige for: Vi bør opkvalificere de mange danske arbejdsløse.

Derfor vil jeg i forbindelse med Disruptionrådsmødet anbefale beskæftigelsesministeren at kigge på det brev, vi for nylig har sendt til ham sammen med arbejdsgiverne. Her er vi kommet med en række gode forslag til at bekæmpe mangel på kvalificeret arbejdskraft, der giver langt mere mening end at lette adgangen endnu mere for udenlandsk arbejdskraft.

Lizette Risgaard er formand for LO.