Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Det skal ikke være cool med en kæp i øret

Louise Hjarnaa: Det er ikke nok, at man fra politisk side indfører flere forbud, laver flere oplysningskampagner eller på andre måder forsøger at regulere de unges alkoholindtagelse. Der er brug for at samfundet tager et kollektivt ansvar, hvor der er en fælles konsensus om, at unges indtagelse af alkohol bør være minimalt.

En mærkbar ændring af de unges drikkevaner forudsætter, at der sker en generel ændring af den danske alkoholkultur, så det at blive set i kraftigt alkoholpåvirket tilstand bliver noget, man tager klart afstand fra. Fold sammen
Læs mere

De unges drikkevaner har været et tilbagevendende tema i nyhedsdækningen de sidste måneder. Senest har flere artikler sat fokus på, at de 15-årige piger nu har overhalet de jævnaldrende drenge i gennemsnitligt alkoholindtag. Denne udvikling er dybt bekymrende. Som en naturlig følgevirkning har læger og politikere luftet tiltag som en hævelse af aldersgrænsen for køb af alkohol til 18 år. Dette vil muligvis have en effekt ved at sende et signal om, at myndighederne ønsker at begrænse unges adgang til alkohol.

Problemet er, at tiltaget ikke i tilstrækkelig grad har fokus rettet mod problemets egentlige årsag: den danske alkoholkultur.

I Danmark er alkohol et fast element i mange sociale begivenheder. Det har i flere år været kutyme at bagatellisere unges drikkevaner, hvor holdninger som de unge skal have lov at more sig, unge skal lære at drikke hjemme, de unge tager ikke skade af at drikke hver weekend. Flere undersøgelser har dementeret det sidstnævnte udsagn, hvor det i stigende grad står klart, at hyppig og omfattende alkoholindtagelse er skadeligt for børn og unges udvikling. Jo tidligere alkoholforbruget starter, jo større vil skaden værre. Der er brug for en holdningsændring, hvor vi drager konsekvensen af lægevidenskabens udmeldinger og tager klart afstand fra, at børn og unge regelmæssigt indtager massive mængder alkohol. Kort og godt: det handler om at sige fra og tage ansvar!

Både forældre og undervisere bør tage et ansvar ved at give udtryk for, at udskænkning af alkohol til børn fra de er 11 år og opefter er uacceptabelt og udtryk for et markant tillidssvigt. Ligeledes bør butikkerne være konsekvente, og kræve billedlegitimation i det øjeblik der er tvivl om, hvor vidt køberen af alkohol er mindreårig. Dette vil ikke løse problemet fuldstændigt, men det vil sende et kraftigt signal om, at teenagere og alkohol ikke hører sammen.

Det er ikke nok, at man fra politisk side indfører flere forbud, laver flere oplysningskampagner eller på andre måder forsøger at regulere de unges alkoholindtagelse. Der er brug for, at samfundet tager et kollektivt ansvar, hvor der er en fælles konsensus om, at unges indtagelse af alkohol bør være minimalt.

Dette skal både komme til udtryk verbalt og gennem egne handlinger. Det er et velkendt forhold, at unge ikke gør, hvad voksne rollemodeller siger - de kopierer rollemodellernes egen adfærd. Hvis man som forælder/ven/underviser eller lignende ønsker at påvirke et ungt menneskes adfærd, er det afgørende, at ord og handling følges ad. Ved at forsyne unge med alkohol eller ved jævnligt at være påvirket af alkohol signalerer man til den unge, at det er legalt og en naturlig del af det sociale liv, at man drikker sig en kæp i øret. Ikke mindst som forælder har man et hovedansvar, hvor børn tidligt bliver påvirket af de holdninger, der findes i deres hjem. Hvis et barn ser mor eller far beruset gentagne gange, bliver alkohol normaliseret. Udviklingen i de unges drikkevaner er en direkte refleksion af udviklingen i den generelle befolknings drikkevaner, hvor det gradvis er blevet en fast del af mange danskeres hverdag, og hvor festlige begivenheder ofte er forbundet med indtagelse af store mængder alkohol.

En mærkbar ændring af de unges drikkevaner forudsætter, at der sker en generel ændring af den danske alkoholkultur, så det at blive set i kraftigt alkoholpåvirket tilstand bliver noget, man tager klart afstand fra.

I de sidste år er rygning i stigende grad blevet noget, man ser negativt på og søger at begrænse i så vidt omfang som muligt. Rygning er ikke længere cool, men derimod et udtryk for afhængighed og lav social status. Spørgsmålet er, om alkohol med tiden vil gå samme vej som cigaretterne, hvor berusede vil blive marginaliseret i samme grad som rygere. Jeg håber det ikke! Derimod håber jeg, at stadigt flere voksne vil tage stilling, og gennem ord og handling vise unge, at indtagelse af store mængder alkohol ikke er sjovt eller sejt, og kan være dybt skadeligt i det lange løb.

Det handler om ansvar. Både ansvaret over for os selv og i særlig grad ansvaret over for børn og unge. Hyppig og massiv alkoholindtagelse er skadeligt for både voksne og unge. Vi må som de voksne derfor påtage os ansvaret for, at indtagelse af alkohol bliver begrænset både i hyppighed og i mængde.