Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Det reelle problem med sikkerheden

Politikerne skal passe på med at bilde os ind, at lovgivning, forbud, påbud og overvågning kan udrydde alle livets farer. Efterretningstjenesterne står i et dilemma i bekæmpelse af terror.

Længslen efter sikkerhed er fundamental, men der findes ingen opskrift på fuldstændig sikkerhed. Her Jyllands-Postens hovedsæde i Viby ved Aarhus, hvor sikkherdsforanstaltnmingerne siden Muhammed-krisen har været skærpet. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Alle er forfærdet over massakren i Paris. Alle er interesseret i effektive midler og metoder til at forebygge og modvirke terror. Længslen efter sikkerhed er fundamental, men at der skulle findes en opskrift på total sikkerhed er en vrangforestilling. Ikke engang et totalitært system er i stand til at garantere en sådan tilstand. Og som det så rigtigt er sagt i en leder i Fyens Stiftstidende: Hvis man havde en opskrift på 100 procent sikkerhed, var den taget i anvendelse allerede 10. september 2001.

Politikerne skal passe på med at bilde os ind, at lovgivning, forbud, påbud og overvågning kan udrydde alle livets farer. Det eneste, de kan medvirke til, er at være garanten for, at der gøres alt, hvad der er menneskeligt muligt.

En vrimmel af forslag viser da også denne gode vilje. Initiativer der rækker fra forslag om anvendelse af straffelovens bestemmelser om landsforræderi, over konfiskation af pas til rejsetilladelse til lande, der betragtes som epicentre for terrorisme.

Læs også: Nyhedsoverblik - Charlie Hebdo

Det burde være unødvendigt, men lad mig dog her slå fast, at jeg selvfølgelig som borger, men også som tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste, PET, vil hilse ethvert initiativ, der kan styrke indsatsen mod terror, velkommen.

Men min erfaring fortæller mig også, at man i sin iver for dette, glemmer Benjamin Franklins vise ord: »Den, der ofrer frihed for sikkerhed, fortjener hverken eller«, lige som man forbigår det reelle problem. Nemlig hvad årsagen er til, at ingen af de 50, der – ud af 110 – er vendt hjem fra Syrien, og som er under mistanke for at være »fremmede krigere« har været sigtet for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser.

Bestemmelser som alle med juridisk indsigt betragter som overordentligt vidtgående.

Dette til trods for at PET, politiet og anklagemyndigheden i mindst halvandet år har været under et ekstremt politisk pres, da sådanne personer betragtes som den største trussel mod vor indre sikkerhed.

Et pres, der må have ført til granskning af alle tænkelige, formentlig også utænkelige, bestemmelser i straffeloven. Det entydige resultat har været, at det på grund af bevisets stilling ikke har været muligt at rejse sigtelse eller tiltale, der havde blot et minimum af styrke til, at der kunne rejses en prøvesag til at afklare retstilstande.

Man er stødt mod en mur. Den mur der er fundamentet for alt efterretningsarbejde. En forhindring som nogen har kaldt »tavshedens byrde«.

»Muren« og »byrden« er, at PETs oplysninger er baseret på efterretninger. Oplysninger der som regel ikke kan bruges i en straffesag, og helt umuligt, hvis oplysningerne hidrører fra en samarbejdspartner, eksempelvis MI6 eller CIA.

Forudsætningerne for et internationalt efterretningsarbejde, for ikke at sige, dette arbejdes grundlov, er den såkaldte »tredjelands regel«. På almindeligt sprog betyder det, at en hvilken som helst efterretning, man modtager fra en samarbejdspartner, ikke må deles med andre.

Årsagen hertil er de klassiske efterretningsmæssige hensyn og dilemmaer som f.eks. beskyttelse af ens kilder, og det gælder såvel humane som tekniske.

Ingen ønsker at »brænde disse af«. De kan være de afgørende redskaber for at forhindre et terrorangreb. Og hovedsigtet må altid være det præventive arbejde, hvor man forsøger at forebygge, forhindre og modvirke terror. Det må nu engang være vigtigere end en strafferetsmæssig reaktion. Og da kommer vi ikke uden om, at PETs arbejde på dette felt har været outstanding!

Hvis PET svigter denne grundregel, kan efterretningstjenesten være sikker på, at den ryger ud af det internationale, i øvrigt stærke, efterretningssamarbejde. Dermed svækkes Danmarks sikkerhed betydeligt.

Fornuftige initiativer i et præventiv sigte vil være til gavn for os alle, men at forestille sig, ja, næsten uanset hvilke nye eller gamle straffelovstiltag, der tænkes anvendt, at dette vil ændre på det reelle problem: Bevisvanskelighederne som følge af »muren og tavshedens byrde« hører ikke hjemme i virkeligheden, i hvert fald ikke i den virkelighed der findes i efterretningstjenesternes verden.

Indførelsen af nye tiltag, der ikke er operative gennemførlige, vil være kontraproduktive i udførelsen af PETs vigtige arbejde med at forhindre terror og kun medføre negative reaktioner fra offentligheden og måske endog styrke radikaliseringen.

Lad fornuften råde. Stop initiativlysten. Den har sin pris, også for privatlivets fred og vor retssikkerhed, men styrk det fornemme arbejde som aktuelt udføres af PET.