Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Det ødelægger debatten, at vi går og påstår, at alt var lettere i gamle dage

I december har der været heftig kritik af de højrøstede forhandlinger på Christiansborg. I kølvandet udpeges bl.a. denne type moderne spin som årsag til, at folkets tillid til politikere i dag er historisk lav. Men i virkeligheden var mistiliden i 1970erne i perioder endnu større.

På denne måde misbruges fortiden til at tegne et bestemt billede af nutiden. Det er en helt normal tendens. Man hævder f.eks., at udseende og forfængelighed spiller en langt større rolle i dag end i gamle dage. Men man skal ikke kigge meget i historiebøgerne for at indse, at udseende har haft en væsentlig rolle i samfundet til alle tider.

At ytre en kritik af det nutidige samfund er helt på sin plads. Men der opstår et problem, når et forvrænget billede af fortiden inddrages, da skurken følgelig må findes i den moderne udvikling. Har man f.eks. hævdet, at skønhed ikke betød noget i gamle dage, er det jo oplagt at søge efter nyere udviklings- trend, der kan forklare den påståede tendens. Derfor får sociale medier ofte skylden for et øget fokus på det ydre. Et sådan postulat kan ikke afvises, men man kan jo tilsvarende hævde, at sociale medier giver plads til kommunikation uden fokus på det ydre. Via sociale medier er det jo muligt at være i kontakt uden at kunne se hinanden.

Forvrængede forestillinger om fortiden resulterer således ofte i letbenede dæmoniseringer af nyere samfundstrend. Computerspil har været kritiseret for at gøre børn og unge mere voldelige. Tegneserier har været kritiseret for at ødelægge unges moral. Men grundlæggende hviler sådanne forestillinger alene på forestillinger. Der er f.eks. ikke belæg for at sige, at børn i dag opfører sig mere voldeligt, end de gjorde for 100 år siden.

Ofte tror vi, at vi lever i en helt særlig tid. Det gør vi selvfølgelig også i en vis forstand. Men vores fokus på os selv og samtiden foranlediger os til at tillægge moderne udvikling uforholdsmæssig stor betydning. Derfor bliver vi ofte overrasket, når det går op for os, at man tidligere sloges med de samme problemer, som vi gør i dag. Det er formentlig årsagen til, at følgende citat af den oldgræske forfatter Aristophanes ofte gengives: »Nutidens ungdom modsiger sine forældre, skryder op i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene over kors og tyranniserer lærerne.« Pludselig får man øje for, at nutidens problemer i folkeskolen ikke nødvendigvis skyldes særlige kendetegn i vor tids samfund. Problematikken er langt dybere og mere kompleks.

Det er ikke forkert at være kritisk over for samfundet. Men det forvrænger debatten, når moderne udvikling per automatik udpeges som årsagen til nutidens udfordringer. Man burde hellere anerkende problemers grundlæggende betydning og historie. For selvom bestemte kritiske forhold har præget vores kultur i årtusinder, kan vi stadig gøre noget ved dem. Vi kan udfordre udseendets centrale rolle i samfundet, arbejde hen imod en troværdig politisk kultur, etc. Men for at lykkes med et sådant projekt, må vi undgå forvrængede forestillinger om fortiden.

Mikkel Snorre Wilms Boysen er lektor, ph.d., Professionshøjskolen Absalon.