Det kurdiske blod er på vores hænder

De kurdere, der har kæmpet for deres egen overlevelse og egne interesser, men også på vegne af os mod Islamisk Stat, bliver nu dræbt af et hensynsløst Tyrkiet, der har luret, at USA er uden ansvarlig ledelse, og at EU på grund af vores tåbelige flygtningeaftale er i lommen på dem.

En soldat fra kurdiske ser på, mens et amerikansk militærkøretøj forlader basen i den nordsyriske by Tal Tamr. Delil Souleiman / AFP / Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvis man skulle starte NATO forfra i dag, var der ikke mange gode argumenter for at invitere Tyrkiet ind i alliancen. Under den kolde krig gav det en vis mening, at Tyrkiet i NATO-regi hjalp med at inddæmme Sovjetunionen. Den logik findes ikke mere.